NYHEDER

16/7-2024Forfatter: Kristina Christensen

Holdbare heste – holdbar udvikling: Åbne clinics i Sverige bl.a. med Dr. Andrew McLean

Uddannelse, træning og konkurrence i fremtiden.

Nu kan du deltage i gratis clinics med udgangspunkt i hestens forudsætninger og behov arrangeret af Institutionen för tillämpad husdjursvetenskap och välfärd/ Sveriges lantbruksuniversitet.

Emne

Hvordan gør vi, når vi ønsker at uddanne, træne og konkurrere med vores heste med fokus på både præstation og fysisk og mental bæredygtighed?

Om forelæserne skriver arrangøren:

Dr Andrew McLean
Andrew McLean er Zoolog og har taget en doktorgrad i hestes indlæring. Siden da har han været medforfatter til et stort antal videnskabelige artikler samt en række bøger om emnet. Han driver et uddannelsescenter for hesteuddannelse baseret på indlæringsteori, ESI (Equitation Science International) i Australien. Dr. Andrew McLean har også konkurreret på højt niveau inden for alle ridesportsgrene og har repræsenteret Australien internationalt. Han er en flittigt anvendt foredragsholder og demonstrator og har også udarbejdet et forslag til et nyt bedømmelsessystem for dressur, baseret på hestes indlæring.

Sara Nyman
Sara Nyman har arbejdet som dyrlæge siden 1990 og blev dyrlæge ph.d. i 2001 samt Academic member i ISES (International Society for Equitation Science). Medlem af NCED (Nordic College of Equine Dentistry) og i deres bid-gruppe siden 2024, indgår i Veterinærforbundets Hestesektions ledelsesgruppe, i dens Normgruppe samt i den svenske Lægemiddelstyrelses videnskabelige råd for veterinærmedicin. I de seneste 20 år har hun været en flittigt anvendt foredragsholder indenfor hestesundhed, været medforfatter til bogen “Hestens forudsætninger for arbejde” og også skrevet egne artikler eller er blevet citeret i mange hestemagasiner om emnet.

Anders Eriksson
Anders Eriksson er forretningsdrivende, underviser og foredragsholder med lang og solid erfaring fra landsdækkende og international hestevirksomhed. Tidligere ansat ved den Kongelige stald og kusk med landsholdsopgaver i Sverige. Medlem af bidgruppen inden for Nordic College of Equine Dentistry.

Anna Wallén
Anna Wallén er diplom ridelærer SRL II. Hun træner ryttere og heste på alle niveauer, både fra jorden og til hest. Hovedsageligt oplært i den franske klassiske dressur med fokus på hestens og rytterens balance. “Arbejdet med hesten skal være med lethed og ro, og rytteren skal være lydhør over for hestens forudsætninger og evner.”

Under hver af de tre clinics gives der praktiske eksempler på:

  • Hvordan udstyr kan påvirke kommunikationen med hesten samt dens indlæring og fysiske sundhed

  • Hvordan individets forudsætninger påvirker vores uddannelses- og træningsplan

  • Hvordan vi letter hestens indlæring

  • Hvad det betyder for hestens fysiske og mentale sundhed, hvis vi ikke tager hensyn til ovenstående faktorer.

Disse clinics henvender sig primært til dig, der arbejder indenfor hestebranchen. For foreløbigt program, se her

Tid og sted

De tre clinics afholdes :

  1. I Uppsala, 19. august, kl. 15-20, Jällaskolen – gennemført.

  2. I Umeå, 6. oktober kl. 10.-15, Umeå Ryttarförening, Hippologum. Tilmelding senest 30. september

  3. Svalöv, 12. oktober kl. 10-15, Trolleholms Rytterforening. Tilmelding senest 7. oktober.

Kontaktinformation

scaw@slu.se

/DI uddannelse

Læs mere om komitéerne