NYHEDER

15/12-2020Forfatter: Kristina Christensen

Årets avlspriser 2020 – Tillykke til Årets hoppe!

Det er normalt et højdepunkt på generalforsamlingen, når priserne i foreningsåret, der er gået, skal uddeles.

I år er det anderledes, for generalforsamlingen er udsat. Avlskomiteen har derfor besluttet, at alle avlens priser skal offentliggøres løbende online. 

Følg prisuddelingen her på islandshest.dk, hvor avlskomiteen i en række opslag vil præsentere prismodtagerne i avlen 2020.

I dag præsenteres Årets hoppe 2020:

Årets hoppe  – DI-Ærespræmie, skænket af DI-AVL
Uddeles til en hoppe, der har gjort sig særligt bemærket. Kriterierne for denne kategori er, at det er en hoppe, som har gjort sig positiv bemærket i avlen og/eller på konkurrencebanerne. Det kan være en bemærkelsesværdig præstation ved en kåring (enten egen kåring eller afkomskåring eller et større antal kårede afkom). DI-avl vægter, at det er en danskavlet hoppe.

Årets hoppe 2020 får følgende ord med på vejen af avlskomiteen:
Årets hoppe 2020 er en hoppe, der har vist sit værd i avlen og bidraget med 14 danskavlede afkom, hvor af 5 er kåret. Hun er selv kåret med byg: 7.86 og rid: 8.16 total: 8.04.

Årets hoppe blev ved FEIF-kåring 3 i Herning afkomskåret i Eliteklassen, og der blev vist 4 af de afkom, som indgik i bedømmelsen. Det var de fem højest kårede afkom, 3 hingste og 2 hopper, som indgik i bedømmelsen.

Om årets hoppe sagde dommerne, at afkommene er kendetegnet ved at være udtryksfulde, velrejste rideheste med klart adskilte gangarter, som viser god balance under rytter. Alle afkommene er fremadsøgende og samarbejdsvillige, velrejste og med god hovedholdning under rytter. Gennemsnittet for hoppens afkom, som indgår i bedømmelsen er byg: 8,17 og rid: 8,12 med en total på 8,13.

DI-Ærespræmie som årets hoppe, skænket af DI-AVL 2020 tildeles hoppen: IS1999287015 Dalla frá Auðsholtshjáleigu!

Hjertelig tillykke til avler Gunnar Arnarson og hesteejer Bent Skrubbeltrang!

IS1999287015 Dalla frá Auðsholtshjáleigu. Foto: Christian Sørensen

Læs mere om komitéerne