NYHEDER
28/8-2025Forfatter: Kristina Christensen
Hvordan skal Dansk Islandshesteforening organiseres i fremtiden?
Hvordan skal vores fælles forening se ud i fremtiden? Hvad skaber mest engagement, demokrati og fællesskab blandt alle med passion for/interesse i islandske heste?
Det spørgsmål stilles der skarpt på, når klubkomiteen inviterer til klubdag d. 28. september på Dalum Landbrugsskole i tidsrummet 10.30-ca. 17.00.
Det bliver en dag fyldt med dialog, perspektiver og ærlige meninger – og din stemme er vigtig! Blandt andet vil Strukturudvalget præsentere deres arbejde og bud på en model for organisering af foreningen – med oplæg og åben debat.
Der stilles blandt andet skarpt på:
Hvorfor er det vigtigt?
Vi skal sammen diskutere, hvordan vores forening skal udvikle sig – så den både er bæredygtig, demokratisk og engagerende for fremtidens medlemmer. Det handler ikke kun om struktur, men også om fællesskab, identitet og ansvar for den islandske hest i Danmark.
Hvad er der ellers på programmet?
Til denne inspirerende og lærerige klubdag, kan du også kan høre om:
TRAFIK OG RIDNING I DET OFFENTLIGE RUM
Naturkomitéen giver indsigt i, hvordan vi bedst færdes på hesteryg i trafikken – og hvad du som rytter skal være opmærksom på.
SIKKERHED OMKRING HESTE
Uddannelsesudvalget sætter fokus på sikkerhed i hverdagen med heste – både for ryttere og heste.
Hvem kan deltage?
Klubmedlemmer og klubbestyrelser er meget velkomne. De første to repræsentanter for klubben udpeget af klubbens bestyrelse deltager gratis inkl. frokost og kaffe. Herefter er der deltagergebyr for øvrige.
OBS: Dansk Islandshesteforening dækker kun forplejning for to medlemmer fra hver klub udpeget af klubbens bestyrelse.
Tilmelding
Tilmeldingen skal ske gennem sporti.dk.
Inspiration til emnet “Struktur” kan findes i artiklen her.
Vi glæder os til at se dig!
Med venlig hilsen
Klub og breddekomiteen, strukturudvalget og bestyrelsen i Dansk Islandshesteforening
/Udgivet første gang 19. juli. Opdateret med link til tilmelding d. 28. august