NYHEDER

9/1-2019

DI Uddannelse: Kursus i (islands)hestevelfærd – NU udvidet tilmelding

Kurset i hestevelfærd er målrettet dig som islandshesteejer og byder velkommen til alle interesserede. Kurset vil omhandle emner om netop vores hestes velfærd. Tilmeldingsfristen er udvidet til d. 20.1. 2019.

Kurset består af teoretiske oplæg fra dyrlæger og agronom tilknyttet Højgårdens Hestehospital, og som hver især er specialister på deres respektive felter.

Hestevelfærdskurset er et 1-dags-kursus som afholdes på Dalum Landbrugsskole, Odense, lørdag den 26. januar fra kl. 10.00 – 16.30.

Dagens program består af teoretiske oplæg.

Program:

9:30 -10.00       Ankomst og kaffe

10.00 – 10.45   Hvad er hestevelfærd? (brug af hesten, opstaldningsforhold, adfærd) v/Rikke Munk

10.55 – 11:40    Sygdomme hos den islandske hest (sommereksem og uveitis) v/Jannie Spanner

11:45 – 12.30    Sygdomme relateret til fordøjelseskanalen v/Ainoa Jørgensen / Rikke Munk

12.30 – 13.00   Frokost

13.00 – 13.45   Fodring af den nøjsomme hest v / Rasmus Bovbjerg Jensen

13.50 – 14.35   Fodring og fodringsrelaterede problemer v/ Rasmus Bovbjerg Jensen / Ainoa Jørgensen

14.35 -14.50     Kaffepause

14.50 – 15:35  Træning og nedsat præstation v/Rikke Munk

15.45 – 16.30  Halthed og diagnostiske muligheder v/Søren Ladefoged

Om underviserne

Rikke Munk har 20 års erfaring som dyrlæge. Hun avler sportsponyer og varmblodsheste og hele familien er involveret i ridesporten. Hun er fagdyrlæge vedr. sygdomme hos heste og har netop afsluttet sin Phd vedrørende træningsfysiologi hos sportsheste.

Jannie Spanner arbejder med islandske heste både som dyrlæge og privat. Jannie har specialiseret sig indenfor ”stud medicine”, hvilket betyder, at man har speciel fokus på reproduktion, og alt det der ligger tæt på som føl og opdræt.

Ainoa Jørgensen er hospitalsdyrlæge på Højgård hestehospital og har specialviden indenfor stofskiftelidelser, tænder og marvetarm systemet.

Rasmus Bovbjerg Jensen er postdoc ved Institut for Biovitenskap ved Institutt for husdyr- og akvakulturvitenskap i Oslo med speciale i fodring af heste. Rasmus er også national kåringsdommer i DI.

Kurset er for alle

Kurset “Hestevelfærd” er en del af det gamle Basiskursus. Der er adgang for alle interesserede. Men for de som senere hen vil på instruktør-aspirantkursus, er det obligatorisk at deltage på dette kursus samt dette gangartslærekursus.

Der skal være minimum 20 deltagere for at kurset gennemføres.

Du finder linket til tilmelding lige her

850,- for DI-medlemmer
1100,- for lokalklubmedlemmer
Prisen er inkl. forplejning.

Mødested/startsted

Adresse: Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S, Danmark