NYHEDER

24/1-2022

DRF: Udbrud af herpesvirus 1 er under kontrol

Tidligere på ugen blev der konstateret et alvorligt udbrud af herpesvirus 1 på et privat ridecenter nær Viborg. Det drejer sig om et opstaldningssted med plads til omkring 35 heste, og hvor størstedelen af besætningen desværre er syge og flere har neurologiske symptomer. Det skriver Dansk Rideforbund i dag på sin hjemmeside

Dansk Rideforbunds veterinærkonsulent har sammen med stedets dyrlæger fulgt situationen nøje og beretter nu, at situationen er under kontrol ift. karantæne af stedets heste, så yderligere smittespredning kan undgås. Læs hele nyheden HER

Selvom der er tale om et alvorligt udbrud, er det vigtigt at understrege, at alle berørte heste er i karantæne, og at situationen fortsat følges nøje, så der ikke sker yderligere smittespredning. Det skriver Dansk Rideforbund. Veterinærkonsulent Mette Uldahl giver desuden en status på situationen hos TV Midtvest i aften kl. 19.30.

Dansk Islandshesteforening følger situationen og opfordrer alle til at udvise påpasselighed og kun omgås heste, hvis helbredssituation er kendt. Det gælder i forbindelse med undervisning, fælles rideture og andre aktiviteter, hvor flere heste fra lokalområdet bringes sammen.

Læs mere om Equin Herpesvirus HER