NYHEDER
17/8-2021
Af Kristina Christensen/Klubkomiteen. Foto: Aktivitetsuge i Kompedals Facebookside
Dansk Islandshesteforenings Aktivitetsuge er en uge, hvor hygge, fællesskab og gode oplevelser er i højsædet. En uge hvor der er oplevelser og udfordringer for både skovtursrytteren og den mere ambitiøse rytter. Hele familien er velkommen, for der er også masser af spændende arrangementer for dem, der ikke er ryttere. Aktivitetsugen afholdes hvert andet år.
Med de 132 muligheder for at tilmelde sig alverdens aktiviteter var der ved dette års aktivitetsuge godt gang i den!
Deltagerne kunne i år f.eks. deltage i aktiviteter som:
– Bueskydning fra hest
– Fremstilling af perler
– Arbejde med garn (spinde, væve, strikke, filte)
– Fremstilling af egen kniv/dolk
– Fremstilling af læderhovedtøj, grim eller taske
Og selvfølgelig også alle de kendte aktiviteter:
– Rideundervisning for alle aldersgrupper og på alle niveauer.
– Fælles ture for alle. Herunder Teenagetur, Singletur, Herretur, Tøsetur, Turbotur, Hedetur, Fisketur, Bøllingsø tur og mange andre.
– Kratluskerstævne
– Kreative aktiviteter for alle
– Bomtræning, longekursus og springundervisning.
– Diverse salgsboder
– Udstyrs byttemarked
Se masser af dejlige stemningsbilleder på Aktivitetsugens Facebookside lige HER
Se også omtale på magasinettolt.dk