NYHEDER

14/11-2018

Er du én af de nye sportsdommere i DI?

Der er mange gode grunde til at blive DI-sportsdommer, her er et par stykker:

 

  • Få udbygget dit hestenetværk og bliv en del af et fagligt fællesskab
  • Mød andre engagerede hestemennesker
  • Gør en forskel for andre – og dig selv
  • Prøv kræfter med nye opgaver og udbyg dine egne hestekvalifikationer

 

Lidt om forløbet:

 

Januar:
Introduktionsdag, pris kr. 150,00. Introduktionsdagen består af information om dommergerningen og en personlig samtale. Det er obligatorisk at deltage denne dag, hvis man vil starte på uddannelsen. Du har mulighed for at trække din ansøgning tilbage, hvis du efter introduktionsdagen synes, at dommergerningen alligevel ikke er noget for dig.

Februar 2019:
Teoriweekend- Grundkursus 1. Her introduceres du til den teoretiske del af dommergerningen: guidelines, rules and regulations og meget mere.


Marts 2019:

Forårsseminar, hvor du møder de andre dommere


Efterår 2019:
Teoriweekend – Grundkursus 2 med mere undervisning og en teoretisk eksamen.


Hele 2019:
Perioder hvor du dømmer med en erfaren dommer.


Hvad koster det at være med?
Pris pr. grundforløb: kr. 1.200 for undervisning og forplejning. Du selv skal afholde udgifter til overnatning og kørsel, vi vil selvfølgelig hjælpe med samkørsel.

 

Adgangskrav:

  • Medlemskab af Dansk Islandshesteforening
  • Være fyldt 21 år
  • Have viden om grundlæggende ridning

 

Derudover vil det være positivt hvis du har:

  • deltaget i stævne eller ALRID som rytter.
  • været aktiv ved stævner fx som sekretær, planlægger.
  • erfaring med klub/forenings-arbejde

 

Lyder dette som noget for dig, så send os en ansøgning, hvori du bekræfter, at du opfylder kriterierne, og hvor du skriver din motivation for, hvorfor det netop er dig, der er vores nye sportsdommer.

Ansøgningerne sendes senest d.7. december 2018 til:sekretariat@islandshest.dk