NYHEDER
6/11-2021
Highlights fra avlermødet 4.november
DI afholdt 4. november igen et velbesøgt virtuelt avlermøde om avlsmålet for den islandske hest og kåringssystemet. Denne gang var det den svenske avlskonsulent og internationale kåringsdommer, Heimir Gunnarsson, og derefter statistiker og stutteriejer, Jørgen Svendsen, der præsenterede. Der var god tid til debat på det 4 timer lange møde.
Nedenfor nogle highlights fra mødet og link til en pdf med Jørgen Svendsens materiale og tal:
Heimir viste den udvikling vores heste har gennemgået og udviklingen i bedømmelsessystemet fra ca. 1950 frem til i dag. En udvikling der har taget vores hesterace fra at være en race bestående af arbejdsheste og rideheste til at være den alsidige gangartshest, vi har i dag. Skal man finde et element der har gået igen hele vejen op, så er det ønsket om en samarbejdsvillig ridehest for alle typer ryttere. Det var interessant, at det altid har været et mål at avle elegante lette heste som rideheste.
De første år var avlsmålet lidt løst formuleret. Det var vigtigt at hesten kunne gå pas, og at den derudover havde enten tølt eller trav. Der blev lagt vægt på fart som et selvstændigt avlsmål. Hestene skulle være ensfarvede. Frem til i dag, hvor fart ikke længere er et mål i sig selv og hvor skridt og langsom galop også er krav til den islandske hest i kåringssystemet.
Heimirs præsentation viste også, hvordan man i det nye bedømmelsessystem lægger yderligere vægt på at få bygningsbedømmelsen til at basere sig på bygningstræk, som gør det nemt for hesten at bevæge sig fysiologisk korrekt. Og Heimir forklarede, hvordan man i det nye kåringssystem forsøger at tage hensyn til de helt unge heste i ridebedømmelsen, da der nok forlanges de samme opgavedele, men på kortere stræk.
Heimir fortalte hvordan de internationale dommer hele tiden er under intern evaluering og selv-evaluering i forhold til hvordan øvrige internationale dommere dømmer. Han gjorde meget ud af dommernes ”perspektiv”. Det forhold, at man skal dømme rigtigt mange heste hele tiden, eftersom det er en dommers meget vigtige opgave at vurdere hver enkelt hest i forhold til alle andre heste, der bliver bedømt. Det er også derfor, at der med jævne mellemrum er brug for at se på kåringssystemet, da hestene hele tiden bliver bedre. Det skal kun være de allerbedste, som får top-karaktererne 9 og derover.
Jørgen Svendsen kunne med statistiske beregninger vise, at kåringssystemet er robust og troværdigt. Kåringsresultater er sammenlignelige over tid og mellem lande, når der i disse sammenligninger tages højde for alderssammensætning, kønssammensætningen, antal 4 gængere sammenlignet med antal 5 -gængerne og hestenes BLUP. Endelig skal man tage højde for de nye vægte i kåringssystemet. Alt andet lige vil en kåring som har en høj andel af unge 4-gænger hopper med lavt BLUP føre til et lavere gennemsnitligt resultat end en kåring med mange ældre 5-gænger hingste med højt BLUP. Når den ”støj” fjernes fra tallene vil man se at kåringsresultater er ganske stabile over årene – også 2020 og 2021. Udover de kvantificerbare forskelle vil resultater også påvirkes af forhold som kåringsrytteres erfaring, vind og vejr osv.
Selvom kåringssystemet er robust, vil der på individ niveau kunne være variation. Heimir forklarede, at dommerne i deres vurdering af og dialog om hestene oftest er enige i, hvad de ser, men alligevel kan ende på forskellige karakterer. Skal hesten have 7,5 eller 8? Det handler bl.a. om hvordan hver dommer vurderer de mange enkelte elementer, som ligger i hver karakter i guidelines. Samlet giver dette dog kun en variation i totalkarakteren på +/- 0,15. Dommerne arbejder konstant på at opnå en større grad af enighed om, hvordan de enkelte elementer i guidelines skal vægtes.
Heimir var heller ikke afvisende overfor, at der kunne opleves en lille forskel mellem de forskellige kåringer.
På foranledning af spørgsmål forklarede Heimir også, at hvis man vil understøtte avlsfremgangen, så skal man have færre hingste med bedækningstilladelse. Grænsen for at kunne opnå bedækningstilladelse burde derfor nærmere bevæge sig op fra de nuværende 7,75, hvis man skal gøre noget for at fremme avlen af den ridehest vi i dag avler efter.
Ifølge Heimir er et af problemerne i Danmark og i Sverige, at bedækninger er spredt ud over mange hingste, så det er svært for hver enkelt hingst at få nok afkom til at vurdere hingstens avlsværdi. Det ville være bedre for avlsfremgang, hvis der blev brugt færre hingste, og at de som viste sig ikke at have et avlspotentiale løbende blev taget ud af avlen. Det arbejder man med i Sverige, hvor man nu fratager hingsteejere muligheden for at forny bedækningstilladelsen fra hingste med under 95 i BLUP. Man regner med i løbet af få år at reducere antallet af hingste yderligere ved at hæve BLUP kravet til 105. (I Sverige skal der ansøges om bedækningstilladelse hvert år.) Med hensyn til genetisk variation sagde han også, at det ikke er hingstene i en population, der bidrager med genetisk variation, men hopperne.
Det blev fremført, at det var dyrt at træne og kåringsfremstille en hest.
Heimir fandt, at det for avlerne bedst kunne betale sig at kaste penge efter kåring af deres hoppe eller hoppernes afkom. Det bibringer værdifuld information inden man vælger hingst, hvis man har tal på sin hoppes styrker og evt. svagheder. Det vil være meget værdifuldt for populationen med den viden det kunne bibringe, hvis en væsentlig større del af hoppematerialet var fuldkåret. Og det er de seneste år blevet lettere positivt at påvirke en avlshoppes BLUP, hvis man fuldkårer hoppens afkom inden de bliver 7 år. Også selvom afkom bliver kåret lavt. Det åbner mulighed for, at de avlere, der har mod på det, selv kan fremstille deres heste eller entrere med en mindre erfaren rytter
Heimir understregede at kårede heste altid burde have en højere værdi. Det er faktisk tilfældet i Sverige, hvor man har en vis indsigt i handelspriser, da købere i fortrolighed kan oplyse handelsprisen i forbindelse med ejerskifte. Der er en positiv sammenhæng mellem pris og kåring – uanset om hesten er kåret lavt. I en salgssituation giver det langt større sikkerhed for køber at købe en hest, som har været fremvist end en hest, som en avler bare prøver at sælge. For køber er det også en sikkerhed i forbindelse med videresalg.
Debatten om BLUP-systemets troværdighed blev også vendt. BLUP-systemets sikkerhed afhænger af mange kårede afkom og mange kårede heste. Heimir understregede vigtigheden af altid at se på nøjagtigheden af tallet (på World Fengur Accuracy procenten).
