21/11-2023Forfatter: Kristina

Hvorfor skal du stemme ja til Avlskomiteens forslag til revideret Stambogsreglement?

Begrundelse

Det nuværende Stambogsreglement daterer sig i al væsentlighed fra 2012.

Det overordnede formål med Stambogsreglementet – både det fra 2012 og det fremlagte forslag – er, at bevare og forbedre den islandske hest i overensstemmelse med FEIF’s Rules and Regulations vedrørende avl.
Det indebærer, at FEIF-kåringer og avlsværdi (BLUP) anvendes til selektion af avlsheste.

Det nuværende Stambogsreglement fra 2012 indeholder avlskriterier for udvælgelse af hingste til brug i avlen.

For at være i avlsklasse skal en hingst være kåret med 7.75 inden udgangen af det 7. leveår.
Sådanne avlskriterier har været gældende i ca. 50 år, og disse krav til hingsteavlsmaterialet er en af grundene til avlsfremgangen i Danmark, som vi alle nyder godt af, nemlig heste med godt sind og gode gangarter – særligt tølt.

Avlere kan vælge, at bruge ikke-kårede hingste eller hingste kåret lavere end 7.75. Der udstedes hestepas til alle afkom, og de registreres i World Fengur.

I de senere år har der været en stigning i afkom efter ikke-kårede hingste, eller hingste, som ikke lever op til de ovenfor beskrevne danske avlskriterier eller de danske sundhedskrav – de såkaldte EU-hingste. Disse hingste, er hingste, der opnår bedækningstilladelse i et andet EU-land, og som derfor skal have mulighed for at bedække også i Danmark.

I dag udstedes der pas med rødt omslag til både afkom efter hingste, som lever op til danske avlskriterier, og til afkom efter EU-hingste, selvom EU-hingstene ikke lever op til de danske avlskriterier.

Hestepas med sort omslag udstedes alene til afkom efter hingste, som ikke har bedækningstilladelse.

Formålet med opdateringen af Stambogsreglement 2023

Der skal ske en opdatering af Stambogsreglementet fra 2012, således at det reflekterer EU’s Dyreavlsforordning fra 2016 samt ændringer i FEIF Rules and Regulations vedrørende avl. Der er primært tale om sproglige ændringer og udbygninger.

Endvidere er formålet at værne om den avlsfremgang, som de danske avlskriterier har resulteret i.

Dette opnås, dels ved at fastholde de gældende avlskriterier, men også ved at gøre det tydeligt for forbrugerne af hestene, om en given hest er afkom efter en hingst, der lever op til de danske avlskriterier eller ikke er det.

Avlerne kan fortsat vælge at avle på den hingst, de ønsker, men DI ønsker, at bidrage til at hingstevalget sker på et oplyst grundlag.

Forslaget til Stambogsreglement af 2023 lægger op til, at der fortsat vil blive udstedt hestepas til alle afkom og de vil ligeledes fortsat blive registreret i World Fengur.

Forslaget indebærer, at der fremover vil blive udstedt hestepas med rødt omslag og med FEIF/DI-logo til afkom, hvor hingsten lever op til de danske avlskriterier.

Der vil blive udstedt hestepas med rødt omslag, men uden logo, til afkom efter EU-hingste,som har bedækningstilladelse, men ikke har en kåring, som lever op til danske avlskriterier; og der vil forsat blive udstedt hestepas med sort omslag til afkom efterhingste uden bedækningstilladelse. Denne model for tydeliggørelse af kvalitetsforskelle i afkom er velafprøvet, idet den bruges i andre avlsforbund i Danmark, herunder Dansk Varmblod og Connemara ponyerne.

Konklusion

Samlet set er ændringerne af Stambogsreglementet af begrænset rækkevidde. Ca. 95% af alle afkom i en årgang er efter hingste, der lever op til danske avlskriterier. Ingen af disse afkom eller deres avlere berøres af dette forslag. Sådan skal det gerne vedblive at være, således at vi fortsat kan få en avlsfremgang.

Da vi ifølge EU’s dyreavlsforordning er forpligtiget til at give bedækningstilladelse til hingste, som ikke lever op til de danske avlskriterier, men som kan opnå bedækningstilladelse i et andet EU-land, så finder DI, at forbrugeren af disse afkom skal gøres opmærksom på, når hingsten til et givent afkom ikke lever op til de danske kriterier. Derfor forslaget om at skelne mellem afkom ved hjælp af logo på de røde pasomslag.

Der er en række andre mindre ændringer. Begrundelserne herfor fremgår af de enkelte delforslag.

Læs Forslag til samlet Stambogsreglement 2023