NYHEDER

22/1-2025Forfatter: Kristina Christensen

Kom til årsmøde i dit lokale friluftsråd

Har du forslag til friluftsaktiviteter, som skal have forbedrede muligheder i din kommune, så kom med, når dit lokale friluftsråd holder årsmøde. 

Vil du have indflydelse på friluftslivet i dit område? Og har du eller din forening brug for et netværk med politisk indflydelse i kommunerne og som du kan sparre med om dine friluftsprojekter?

Friluftsrådet har 23 lokale friluftsråd, hvor 200 frivillige er engageret i at skabe de bedste muligheder for friluftslivet i landets 98 kommuner. Nu kan du blive frivillig i dit lokale friluftsråd og få mulighed for at sætte dine ideer og projekter på den kommunale dagsorden. I løbet af de næste måneder holder dit lokale friluftsråd nemlig årsmøde, og du kan finde dato og sted her.

”Vi har behov for at flere engagerer sig i friluftslivets sag, for vi ved, at der rundt om i landet mangler ridestier, sheltere, strande med gode faciliteter eller bedre adgang til skove. Jeg håber derfor, at flere har lyst til at blive en del af deres lokale friluftsråd”, siger Torbjørn Eriksen, konstitueret direktør i Friluftsrådet. 

Brug muligheden for indflydelse

Dit lokale friluftsråd er et samlingssted for alle der dyrker friluftsliv i din kommune. Her kan du møde andre frivillige, som brænder for friluftsliv og for, at alle skal have gode muligheder for at opleve naturen.

Èn gang om året er der årsmøde, hvor der er valg til bestyrelsen og mulighed for at melde sig til forskellige temagrupper. Du er også velkommen til bare at møde op og blive klogere på, hvad der sker i dit lokale friluftsråd eller komme med ideer til arbejdet, uden at du forpligter dig. 

Temagrupperne er åbne for alle, men for at stemme eller stille op til bestyrelsen, skal du være medlem af en lokal forening under Friluftsrådets medlemsorganisationer. 

Find ud af, hvornår der er årsmøde i dit lokale friluftsråd på www.friluftsraadet.dk/aarsmoeder

Du kan også allerede nu melder dig som frivillig og få nyheder og invitationer til arrangementer på www.friluftsraadet.dk/blivaktiv

Hent mere information i disse foldere:

Få indflydelse gennem lokale friluftsråd
Bliv aktiv i dit lokale friluftsråd

FEIF Sportdommer- og Uddannelsesseminar 2025 afholdes på dansk grund.

Overskriften er “Elevating Equestrian Awareness: Advancing Icelandic Horse Sport through Research & Education”

Se mere her

Avlerkursus 1

Afholdes på Vilhelmsborg d. 22.-23. februar 2025 i samarbejde med lokalklubben Aska

Kurset henvender sig til alle med interesse for avl af den islandske hest.

Tilmeldingen er åben på Sporti.dk

Læs mere om komitéerne