NYHEDER

2/9-2020

Nye dommere på vej – dommeruddannelsen, status og krav

Foto: Kari Baklund

-Samt masser af facts du (måske) ikke vidste, om hvordan du bliver og opretholder status som dommer

af Kristina Christensen

Oprindeligt var det meningen af eksamen for nye national- og lokalklubdommere skulle gennemføres d. 4. og 5. maj. Men pga. Covid-19 er den blevet udsat til den 19.- 20. september på Birkegården v. Rønde på Mols.

-Vi håber selvfølgelig på at kunne gennemføre eksamen denne gang. Det vil være dejligt at få nogle nye dommere på banerne, siger formand for dommerudvalget i Dansk Islandshesteforening, Karin Hassing, der i sin artikel herunder deler masser nyttig baggrundsviden om dommeruddannelsen og krav til opretholdelse af dommerstatus.

Karin Hassing er international FEIF-dommer og har været sportsdommer i omkring 35 år. Hun er C-træner, og FEIF Level 2 Instruktør. Hun er også dommer i Figures (tidligere TÖLT in Harmony), og har desuden været gæðingakeppni-dommer i mere end 15 år. Oprindeligt er Karin uddannet lærer med voksenpædagogik som speciale, og hun rider fortsat konkurrencer på højt niveau.

Ikke alt kom med, da DI fik en dommerhåndbog
Karin brænder enormt for at være dommer og for at dele sin begejstring og baggrundsviden om dommeruddannelsen med alle, der måtte interessere sig for feltet.

I de tre foregående år har hun siddet i dommerudvalget i Dansk Islandshesteforening. Sammen med Charlotte Helsø skrev hun i årene 2017-19 alle de regler ned i Dommerhåndbogen, som har med de danske sportsdommere at gøre. Målet var at gøre viden tilgængelig for alle. Nogle af de oplysninger, som Karin og Charlotte stødte på i arbejdet, står ikke Dommerhåndbogen i dag.

-Det vil sikkert være interessant for mange at vide mere om, hvorledes man som dommer vedligeholder sin status, udover det, der er beskrevet i dommerhåndbogen, fortæller Karin.

Derfor skriver hun i artiklen herunder om dommeruddannelsen, dens krav til status og vedligehold, og for at give tingene perspektiv, har hun også lavet små sammenligninger med vores nabolandes krav til uddannelsen og vedligehold. Til slut rejser Karin spørgsmålet: Kan man forestille sig en fælles matrix for sportsdommerne i FEIF landende, som vi også kender for instruktører?

 

Dommeruddannelsen, status og krav

Af Karin Hassing

Trin for Trin
Går du med tanker om at uddanne dig som dommer i islandshestesporten, skal du allerførst søge ind på et kursus for dommeraspiranter, som slås op i Dansk Islandshesteforening hvert 2. eller 3. År. Der kræves som regel stævneerfaring forud. Der optages mellem 10-20 personer pr gang. Man deltager i 2 intensive weekender, hvor man lærer om FEIF Rules and Regulations, rideteori, gangartslære og dommernes Guidelines.

Regler og Guidelines er skrevet på engelsk. Det er absolut en fordel at have flair for sprog, da meget af undervisningen varetages af udenlandske undervisere.

TRIN 1 Lokalklubdommereksamen
Efter at have gennemført dommeraspirant-forløbet skal man sidde som føl enten hos en dansk nationaldommer eller en dansk FEIF-dommer i 10 dømmedage. Se fx ”Krav til lokalklubeksamen” i Dommerhåndbogen, der ligger på DIs hjemmeside. Man kan godt sige, at det er en slags lille nationaldommereksamen.

TRIN 2 Nationaldommereksamen.
Efter afsluttet lokalklubdommereksamen går man op til eksamen i:

1. Videobedømmelse
2. Regler og Guidelines
3. Praktisk bedømmelse
4. Rideteori
5. Gangartslære.

Eksamen er delt op i 3 dele. Alle 3 dele skal bestås. (Se fx i dommerhåndbogen under FEIF- eksamen)

Inden Nationaldommereksamen er der et krav om, at du som Lokalklubdommer skal dømme i ca. 2 år og/ 25 stævnedage, og så kan man gå op til Nationaldommereksamen. Pensum er som ovennævnte. Reglen herom i Island er, at man først går op til en prøve for at blive klubdommer. Derefter dømmer man i 3 år med minimum 10 stævner, og herefter kan man gå op til den prøve alle dommerne tager hver år for at måtte dømme samme år. Hvis den bestås med højt nok point, bliver man Nationaldommer i island.

For Finland gælder det, at man dømmer i 2 år eller 15 stævner. Så kan man blive Nationaldommer. Herefter skal man på seminar hvert år for at beholde sin licens.

Trin 3 FEIF dommereksamen
Næste trin på stigen er international dommer: FEIF dommer. Nåleøjet dertil er endnu sværere at komme igennem, og det er højst 1 ud af 100, som består ud af de, som oprindelig startede op for at blive dommer. Men at blive national dommer er skam også̊ fint nok i sig selv. Oprindelig var FEIF dommerne dem, som skulle dømme VM og undervise de andre. Det er jo ikke noget alle har behov for.

Pensum til FEIF-dommereksamen:

1. Teoretiske spørgsmål i FEIF Sport Rules and Regulations  – skriftlig del pt. (har tidligere været mundtlig)
2. Oral eksamination i 2 videobedømmelse af ovalbane konkurrencer
3. Træningsmetoderne/rideteori
4. Guidelines
5. Ridebedømmelser af live heste præsentationer

Eksamen er delt i 3 dele:
Del 1. Skriftelig del: Heste teori, FEIF Sport Rules and Regulations og Guidelines
Del 2. Kommentarer til videopræsentation af konkurrence. Her skal der kommenteres ud fra Guidelines, og der skal kunne gives en karakter. Samt der skal gives bud på træning til forbedring af hest og rytter for evt. forbedring af præstation.
Del 3. Praktisk bedømmelse af liveheste T.2, T.1, V1, F1 og PP1
Der skal bedømmes mindst 5 heste i hver klasse.
Eksaminanten skal give både karakterer og kommentarer.

Eksamen foregår på engelsk.
Det er nu FEIF, som holder regnskab med, om der leves op til dommerstatus, om der dømmes og om dommeren dømmer tilstrækkelig mange stævner.

Hvorledes overholdes krav til status?
I dommergruppen, som tæller alle dommere i Danmark sidder der en særlig udvalgt person, som sideløbende med, at man selv holder regnskab med sine dømmedage, registrerer disse for DI, samt holder øje med, at man deltager regelmæssigt i et forårs og/efterårsseminar.

For at opretholde sin dommerlicens skal man dømme mindst 15 dømmedage og have mindst 4 seminar dage på 3 år i en rullende periode.

Hvem fører regnskab over ens dommerstatus?
Det er det land, man er tilknyttet med statsborgerskab/bopæl, som har ansvaret for at føre regnskab over ens dommerstatus, og som overfor det internationale fælleskab skal stå inde for, at den uddannelse, den enkelte dommer har, lever op til den overordnede givne standard. Det er et stort ansvar.

Den enkelte dommer er igennem en slags evaluering, hver gang vedkommende er ude at dømme. Alle karakterer bliver vist åbent, og en vurdering af dommerens evner vil altid være til offentlig skue. Kvaliteten af den enkelte dommer måles altså hver gang den enkelte dommer er ude at dømme og dommeren skal leve op til de krav, som stilles af ryttere og officials.

Dommerne skal konstant dygtiggøre sig
I de seneste 10 år er kravet fra rytterne blevet skærpet ved det, at sporten har udviklet sig enormt. Hestematerialet har udviklet sig, og rytternes kompetence er under konstant udvikling. I forhold til tidligere, hvor vi alle var pionerer og kunne ”vokse” sammen er der sket en vidensoverlevering fra generation til generation. Vi er ikke længere på begynderstadiet. Alene på den måde kan man sige, at kravene er vokset. Ligeledes er seriøsiteten vokset, og flere professionelle er kommet ind i sporten.

Guidelines kræver, at den enkelte dommer holder sig op up-to-date og konstant dygtiggør sig ved flittige selvstudier, samt ved deltagelse på dommerseminarer og andre uddannelsestilbud for dommere, om hvorledes man dømmer heste på ovalbane, men også via videnssøgning og dygtiggørelse inden for ridning, hestens fysik og biomekanik.

De krav, som stilles fra Dansk Islandshesteforenings side, er et absolut minimum. Men principielt er det foreningens ansvar at garantere, at dommere besidder de kvaliteter, som dommerens status lover. Derfor holdes der øje med, at alle regler overholdes omkring dette. Lever den enkelte dommer ikke op til minimumskravene, mister dommeren sin licens. Licens kan opnås igen ved at gå op til eksamen.

Hvordan adskiller danske dommeres uddannelse fra andre lande?
Nogen lande har ganske enkelt en minieksamen hvert år i begyndelsen af året, og man skal deltage her, hvis man ønsker at dømme samme år.

I Danmark får man betalt uddannelse og gratis seminar, for at man til gengæld lever op til ovennævnte minimumskrav om 15 dømmedage og 4 seminardage på 3 år.

Hvordan adskiller danske dommeres betingelser for løn og uddannelse sig fra andre lande?
Det, at man får løn i andre lande, men til gengæld selv må betale sin basisuddannelse, samt efterfølgende uddannelsesseminarer og lignende opdatering, adskiller os fra de andre lande.

Andre lande kan måske derfor tillade sig, at være lidt mere large, når der stilles krav til dommerne om minimum antal dømmedage? Eller er kravet slet og ret lavere, fordi de gerne vil fastholde en større dommerpulje på deres lister? Eller tænker man, at man ikke nødvendigvis bliver en god dommer af at dømme mere?

Hvis vi kigger på kravet fra FEIF til FEIF dommerne, så̊ er det næsten det samme som Danmarks krav. Her stiller man krav om, at man dømmer 15 WR (World Ranking) stævnedage på 3 år i en fast periode. Man skal deltage i et FEIF seminar mindst hver 3 år.

I Sverige stiller man krav om, at dommere skal dømme 5 stævner på 3 år. I Norge stiller man krav om 3 stævnedage om året. Alle lande har krav om, at man deltager i seminar hvert andet eller hvert tredje år.

I Sverige ligger lønnen på omkring 1200-1900 pr. dag. Men man kan ikke sammenligne lønforhold direkte, da landenes skattesystem er forskellige og de forskellige kørselstillæg er forskellige.
I Danmark får dommerne en løn pr. dag på 580 kr. plus statens takster for kørsel. Dommeren får ophold og forplejning betalt under stævnet. Ved at rundspørge i de omkringliggende lande er jeg blevet bekendt med den nationale stoltheds- følelse de forskellige lande har over for de dommere, som er under lige netop deres lands vinger, og som figurerer på deres nationale liste af dommere.

Optagelse på anden lands liste, end der, hvor man er født.
Det sker, at man har behov for at komme til at stå på et andet lands dommerliste end oprindeligt. Som regel kommer man til at stå på den liste i det land, man har taget sin uddannelse og i det land, hvor man bor og hvis forening, man tilhører. Under uddannelse eller lignende kan man have behov for at flytte adressen midlertidigt. Så̊ kan man søge sin forening om at blive flyttet. Den rette måde at gøre det på, er ved at ansøge igennem sin forening og denne vil så tage kontakt til tilflytningslandet. Der vil blive forlangt dokumentation for, at dommerens meritter er korrekte. Herefter kan der ske en overflytning, hvis begge lande er enige. Sker proceduren ikke på den måde er formalia ikke overholdt.

De nationale dommere uddannes på forskellige vilkår
En national dommer i Sverige skulle gerne have de samme kvalifikationer, som en national dommer i Danmark eller i Finland.

De fleste lande har deres eget uddannelsessystem og deres egne eksaminer. På nær de helt små lande. I Norden har vi systemer, som ligger tæt op ad hinanden. Island skiller sig lidt ud, formentlig fordi mange af de islændinge, der begynder som dommere har et meget stort kendskab til den islandske hest i forvejen? Hvilket langt fra er tilfældet i fx. Danmark. Traditioner og forudgående erfaringer med ridesport er forskellig fra land til land. Derfor kan behovet for uddannelse i selve dommeruddannelsen ligeledes være forskellig fra land til land.

Sverige har mange flere dommere end Danmark og deres uddannelsessystem er meget gennemarbejdet. De fører derfor mange flere dommere igennem deres system.
Kravet til rytterfærdighed i Sverige er på samme niveau som i Norge, hvor der kræves B-instruktør (nu FEIF Level 1 instruktør ifølge matrix) eksamen. Ligeledes kræves der i Sverige, at man inden har gennemført Gangartskursus samt har kendskab til hestehold og kan håndtere en hest.

I Danmark har man alle årene selv stået for uddannelse og eksamen af dommere men ved hjælp fra udenlandske censorer. Det er ikke nemt at komme igennem alle kravene til at blive national dommer. Typisk, vil der ud af et hold på 20, ende med at være 3, der på sigt bliver nationale dommere.

Der er ikke mange, som går op til den nationale eksamen, og der er ikke eksamen hvert år. De sidste 10 år, har der ikke været nogen, som er gået gennem nåleøjet. Men der er dog også kun været omkring 4, der har gået op til de 2-3 eksaminer, der har været i Danmark.
Enkelte har været til nationaldommereksamen i FEIF regi. Men gennemførselsprocenten er det samme her.
Går vi længere tilbage har vi i Danmark ca. 2 håndfulde, som er kommet igennem, men ligeså mange, er ikke kommet igennem.

Skal vi have et matrix for dommere?
Ville det kunne lade sig gøre at lave en matrix for alle landene, som man har gjort det med instruktører?
I Danmark er vi med i en matrix for instruktører underlagt fælles FEIF Regler. Her skal særlige betingelser være opfyldt, for at komme på en FEIF liste. For eksempel skal man på tro og love oplyse, om man har deltaget i et seminar hver år. Dette registreres af uddannelseslederen i DI, og derefter af FEIF.
Der er mange fordele ved sådan en matrix. Uddannelserne tilpasses og inspireres af hinanden og udveksling af kundskaber gøres lettere, eller endda muliggøres.

/Udgivet på islandshest.dk første gang d. 2. 7. 2020

/Genpubliceret d. 3.9. 2020