5/10-2023Forfatter: Kristina

Opsummering fra virtuelt avlermøde d. 27. september 2023 

DI’s formand, Sus Ulbæk indledte mødet med kort at forklare, hvad et avlsprogram er – i EU’s dyreavlsforordning, i FEIF og i DI-regi.

Hun slog fast, at alle avlsprogrammer handler om selektion baseret på individafprøvninger (kåringer), som danner grundlag for avlsværdi-beregninger (ex. BLUP). Endelig skal selektion ske under hensyntagen til arvelige defekter.

Hun forklarede, at DI’s avlskriterier (”de danske krav”), som har været gældende i rigtig mange år vedrørende hingstene, er i fuld overensstemmelse med Dyreavlsforordningen og FEIF. De er ikke ændret i det udsendte udkast til stambogsreglementet, da de i mange år har nydt bred opbakning på DI’s generalforsamlinger.

Herefter oplyste hun om konteksten for revision af stambogsreglementet.

Hun forklarede, at bestyrelsen i 2021 fandt, at der var behov for en opdatering af stambogsreglementet, da FEIF-regler mv. havde ændret sig. Der var også problemstillinger vedrørende forvaltningen af EU-hingste, som blev anvendt i stigende grad osv. (EU-hingste er hingste, som ikke opfylder ”de danske krav”, men har bedækningstilladelse fra et andet EU anerkendt avlsforbund og på baggrund af den, kan opnå bedækningstilladelse i Danmark). Se stigning i Figur 1.

Herefter oprullede Sus Ulbæk, hvorledes arbejdet gik i gang, men en klagesag, som bl.a. anfægtede lovligheden af DI’s stambogsreglement, førte til, at hele processen trak ud. 

Klagesagen blev afsluttet med en afgørelse fra Fødevarestyrelsen, som fastslog, at DI’s avlsprogram lever op til kravene i Dyreavlsforordningen. Samtidig anerkendte Fødevarestyrelsen i sin afgørelse, at DI var i gang med at opdatere stambogsreglementet vedrørende EU-hingste. Det samme gjaldt muligheden for at købe en opgradering af pasomslagets farve. 

Begge punkter noget, som DI selv havde påpeget trængte til et eftersyn. 

Derudover pålagde Fødevarestyrelsen DI at udarbejde et klagesystem, så klager fra avlere kan håndteres i foreningen. 

I den netop afsluttede sag endte den med, at klager ankede afgørelsen til Miljø-og Fødevareklagenævnet, hvor klagen blev afvist, da klager ikke var klageberettiget.

Sus Ulbæk forklarede til sidst, at bestyrelsen lagde vægt på følgende i den nuværende debat om et nyt stambogsreglement:

• Overensstemmelse med lovgivning – det siger sig selv. 

• Gennemsigtighed – regler skal være klare og lette at forstå for alle ikke mindst avlerne, og der skal være gennemsigtighed om de afkom, der bliver avlet af hensyn til forbrugerne.
  
• Forudsigelighed – avlere og forbrugere skal have sikkerhed for, at regler ikke lige bliver ændret – men at der bliver en proces, og at det i sidste ende er Generalforsamlingen på oplæg fra Avlskomiteen, som træffer beslutning.
  

Sus Ulbæks præsentation finder du lige her

Herefter redegjorde stambogsfører Kristiane Klindt for det udsendte udkast til stambogsreglementet. Herunder, hvordan man på en og samme gang kan opfylde kravet om hestepas til alle renracede islandske heste, og fortsat udøve selektion af hingste baseret på DI’s avlskriterier. 

Kristiane Klindt startede med at præcisere:

• at en vedtagelse af det udsendte udkast betyder, at de skitserede forhold relateret til omslag på hestepas først vil gælde for føl født i 2025. 

Herefter beskrev hun klasseinddelingen af hestene på baggrund af opnåede meritter og understregede, at:

• klasseinddelingen findes i det gældende stambogsreglement fra 2012, men udkastet tydeliggør og anvender de respektive klasser mere. Herunder til at fastlægge bedækningstilladelser og farver på passenes omslag,
• over 99% af hestene i dag er i Registerklasse og Avlsklasse, (det, der giver et rødt omslag på hestepasset)  
• Åben klasse kun vil stige i antal heste (i dag under 1 % af hestene), når nogle avlere vælger at anvende hingste, som ikke lever op til ”de danske krav” (med 7,75 ved FEIF-kåring etc.)

Kristiane Klindt understregede også, at det udsendte udkast lægger op til, at:

• Hopper i Åben klasse kan optages i Avlsklasse ved at gennemføre en FEIF-fuldkåring; det kan hingste også, men skal så opfylde DI’s avlskriterier;
• Vejledningen var tænkt som et redskab til forvaltning, og intensionen var at øge gennemskueligheden ved at indføre en vejledning. (Det var klart, at alle væsentlige aspekter ville skulle indgå i stambogsreglementet. Rune ville komme ind herpå i sine ændringer til det udsendte udkast.) 

Sluttelig beskrev Kristiane de tre forhold, som DI havde arbejdet med, og som DI nu var pålagt gennemføre i forvaltningen af stambogsreglementet. Nemlig at:

• det ikke længere er muligt at ændre et sort pasomslag til et rødt på baggrund af betaling – i udkastet lægges der op til, at der skal meritter til, før en opdatering er mulig. 
  Således giver udkastet heste med sort omslag mulighed for at rykke til Avlsklassen, se ovenfor.
• hingsteejere med hingste, som ikke lever op til ”de danske krav” for at få bedækningstilladelse, nu kan søge bedækningstilladelse i DK via et andet EU-anerkendt forbund uden selv at skulle henvende sig til det udenlandske avlsforbund. Denne kontakt og undersøgelse/ansøgning hos det valgte EU-forbund kan nu varetages af Stambogskontoret i DI, hvis hingsteejeren ønsker det, samt 
• DI i udkastet har beskrevet, hvordan behandling af klager over stambogsreglementet eller afgørelser efter dette, kobles sammen med DI’s allerede eksisterende klagesystem, Klage- og Ordensudvalget.

Kristiane Klindts præsentation finder du lige her

Rune Hansen sluttede præsentationerne af med at redegøre for, at Avlskomiteen har lyttet til deltagerne på det første virtuelle avlermøde den 13. september. Avlskomiteen var derfor gået i gang med at se på følgende ændringer til det udsendte udkast, således at:

• Afkom efter forældre fra Avlsklasse får rødt pasomslag og et logo på selve passet
• Afkom efter hingste med bedækningstilladelse som opfylder krav i et andet EU-land (dvs ikke lever op til ”danske krav”) – de såkaldte ”EU-hingste” – får rødt pasomslag men intet logo
• Forhold vedrørende tildeling af forskellige omslag til hestepasset indføres i stambogsreglementet
• Afkom efter hingste uden bedækningstilladelse får sort pasomslag – som i det gældende stambogsreglement.

Endvidere havde Avlskomiteen forstået bekymringen over vejledningen. Der skulle kun være et stambogsreglement, hvor alt af væsentlighed for avlerne står – mens vejledningen blot skulle være en vejledning med udbygninger og eksempler. Det indebar, at forslaget om farver på pasomslaget skulle indarbejdes i det næste udkast til stambogsreglementet, og det samme skulle klagesystemet, og gebyrsystemet.

Rune understregede også, at hvis alle avlere vedblev at avle, som de gjorde i dag, var der ingen ændringer for 96 pct. af afkom i en årgang. 

Rune Hansens præsentation finder du lige her

Herefter drejede spørgsmålene fra mødedeltagerne sig i vid udstrækning om implikationerne af klasseinddelingen af hestene i forhold til meritter, og hvordan det ville fungere i relation til sort omslag/rødt omslag med og uden logo. 

Blandt spørgsmålene var der mange tænkte kombinationer – et udsnit af disse vil blive givet som eksempler i vejledningen.

Blandt spørgsmålene skal nævnes:

Spørgsmål: Skal heste som importeres og ikke lever op til DI’s avlskriterier have skiftet pas? 
Svar: Nej: Heste, der kommer fra udenlandske avlsforbund, beholder naturligvis de omslag, de har. Det handler udelukkende om omslag på afkommets pas.

Spørgsmål: Hvordan kan heste med sort pas få rødt pas?
Svar: For hopper kan det ske via en fuldkåring. Der er ikke krav til resultat af kåringen. For hingste skal resultatet leve op til de danske avlskriterier.

Spørgsmål: Kan heste med rødt pas uden logo og heste med sort pas ride stævner og deltage i aktiviteter i regi af Dansk Islandshesteforening? 
Svar: Ja det er bestyrelsens indstilling, og der vil blive fremlagt forslag hertil – det hører dog ikke hjemme i stambogsreglementet, men formentlig i foreningens vedtægter.

Spørgsmål: Er der nogen forskel mellem EU-hingstene med bedækningstilladelse og de ikke-godkendte hingste, som bare bedækker, og hvis afkom får sorte omslag? 
Svar: Ja, udkastet lægger op til, at alle hingste skal sundhedsundersøges og findes fri for arvelige defekter. Først når dette er sket, kan hingstene i henholdsvis Avlsklasse og EU-hingstene få en bedækningstilladelse i DK. Dén sundhedsundersøgelse kommer de ikke-godkendte hingste IKKE igennem.  

Spørgsmål: Hvordan kan EU-hingstes afkom komme i Avlsklasse? 
Svar: Det kan de ved, at deres mor er i Avlsklasse (enten født i den eller deltaget i en FEIF-fuldkåring) og ved at deres far samtidig eksempelvis kåres ved en FEIF fuldkåring og får >7,75 inden udgangen af sit 7. leveår etc. (Jf. de danske krav).

Spørgsmål: Hvorfor laver man sådan et bureaukratisk system – hvorfor ikke bare beholde rødt pasomslag til alle. Alle har adgang til WorldFengur, og kan se alt om hesten der?
Svar: Det ville være fantastisk, hvis alle brugte World Fengur, og købte adgang via et DI medlemskab (DI medlemskab 620 kr. eller WF direkte ca. 1200 kr.). Desværre er der mange, som ikke gør det, og det må være muligt for alle – også navnlig nye forbrugere at skelne mellem avl af forskellig kvalitet. Det gør man indenfor næsten alle andre avlsforbund, hvor man også kan finde ud af, at få systemet til at fungere, uden at det drukner i bureaukrati. 
Modellen med røde omslag med logo for heste, som lever op til de danske krav, røde omslag uden logo for de, som lever op til andre kriterier i et andet EU-land (EU hingste), og sorte omslag til afkom efter ikke-godkendte fædre, anvendes af de andre avlsforbund i Danmark. 
Systemet er derfor kendt og praktiseret, hvorfor der vil kunne hentes ekspertise ved de særlige tilfælde. Maiken Holm fra SEGES bekræftede dette. 

Spørgsmål: Må Danmark have andre avlsmål end moderstambogen?
Svar: Ja, både Island og FEIF anerkender, at de enkelte nationalstater må fastsætte yderligere krav til selektion med det formål at forbedre avlen i overensstemmelse med FEIF’s målsætninger. 

Endelig blev der stillet spørgsmålstegn ved FEIF’s avlsmål som fastlagt i kåringssystemet, da det ifølge spørgers overbevisning ikke svarer til efterspørgslen efter gode og ridbare heste for bredde-rytteren. 
Fra DI’s side henviste man til, at der ikke var belæg for at sige, at højtkårede hingste var usamarbejdsvillige og svære at ride, tværtom. Og man henviste til et studie fra Island vedr. turheste, som viste, at hovedparten var efter kårede hingste. Se en dansk oversættelse af kåringsdommer William Flügge her

Avlskomiteen arbejder nu videre med et nyt udkast, som vil blive fremlagt inden generalforsamlingen. Der vil blive taget stilling til et evt. behov for en yderligere drøftelse forud for generalforsamlingen udover avler-mødet den 25. november umiddelbart før generalforsamlingen.