NYHEDER
27/1-2021
Screening for CEM og Retningslinjer for avlssæsonen 2021
Som det vil være de fleste bekendt, så blev den islandske hest i DK i sommeren 2020 ramt af et af de største udbrud af CEM i Europa indenfor de sidste 10 år.
Intentionen med denne information er at offentliggøre, hvilke tiltag der iværksættes for at spore og stoppe udbredelsen af CEM, og hvordan man som avler skal forholde sig til den kommende bedækningssæson 2021.
Hvis man har brug for mere viden om selve CEM-infektionen og udbruddet i sommeren 2020, kan du følge disse links eller/og læse den sidste del af denne information:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagi%C3%B8s-equin-metritis-(CEM).aspx
Forskningsprojekt om CEM, samarbejde mellem Statens Serum Institut (SSI), Københavns Universitet (KU) og Dansk Islandshesteforening (DI)
Statens Serum Institut (SSI) står for at analysere alle de verificerende prøver for CEM i Danmark. Derfor var det også dem, der i sommeren 2020 udførte rigtig mange CEM-tests på islandske heste, da udbruddet startede.
Udbruddet i sommeren 2020 viste, at den islandske hest i DK havde et problem med CEM, men det præcise omfang af problemet kunne ikke fastslås. I forløbet efter udbruddet i 2020, gik Københavns Universitet (KU) sammen med SSI derfor i gang med at skaffe midler til et forskningsprojekt, der ville kunne afdække CEM-bakteriens udbredelse i hestepopulationen. Hesteafgiftsfonden gik ind og støttede med 259.000,- kr og da Dansk Islandshesteforening også har valgt at gå ind i projektet med økonomisk støtte, er projektet nu klar til at løbe af stablen fra den 1. februar 2021.
For at give dette projekt de bedste muligheder for at hjælpe de danske avlere har DI’s bestyrelse valgt at støtte projektet med 100.000,- kr. Foreningen har en repræsentant med i styregruppen for projektet.
For at kunne bekæmpe en smitsom sygdom, er det meget nyttigt at kende dens udbredelse. Derfor vil det være særdeles nyttig viden, hvis CEM-udbredelsens omfang bliver tilgængelig for avlen.
Ved at være bidragsydende og aktive i forhold til forskningsprojektet, har vi også mulighed for at følge med i, hvordan udbredelsen af CEM faktisk viser sig at være, og foreningen kan støtte op om avlerne i udgifterne til tests og opfølgende prøver hos positive individer. Alt sammen hjælp til indirekte at få styr på og fjerne smitten og holdepunkt for, hvor længe og hvordan retningslinjerne for bekæmpelsen skal fortsætte.
På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvor udbredt CEM-bakterien er i vores hestepopulation, men det skulle den planlagte CEM-screening gerne afdække i løbet af 2021.
Vi vil derfor gerne opfordre til, at alle udtagne CEM-test i 2021 sendes til analyse på SSI. På den måde er vi alle med til at gøre det muligt, først at få det rette overblik over infektionens udbredelse og dermed de bedste muligheder for at komme den til livs – så vi igen kan kalde os CEM-fri.
Information og retningslinjer til avlerne i 2021
Vi ved, at mange avlere i denne tid venter på hvilke foranstaltninger, der vil komme i 2021 for at kontrollere/eliminere CEM i populationen, og vi vil her i det følgende gøre rede for den målsætning og de tiltag, som Avlskomiteen hermed iværksætter.
Når I læser om retningslinjerne, så er det vigtigt at vide, at SSI, fra den 1. februar, tilbyder en ny CEM-screening PCR-test, som koster 350,- kr. og giver mulighed for at poole flere prøver i samme PCR-test.
Målsætning for handleplan:
CEM er en meget bekostelig infektion at få ind i en population som følge af mistede/tabte drægtigheder, diagnostik, behandling etc. Derfor er målsætningen for handleplanen også at forsøge at eliminere CEM-smitten i den danske population af islandske heste så hurtigt så muligt. Det medfører igen, at tiltagene i bedækningssæson 2021 vil være ganske omfattende og komme til at berøre alle aktive avlsdyr.
Dette betyder desværre ikke, at vi så i 2022 bare kan slappe af og derfor er det også Avlskomiteens intention, at tiltagene skal være gældende de næste 5 år.
Resultatet af screeningen kan forhåbentlig være med til at give et fingerpeg om, hvor længe vi skal håndhæve disse retningslinjer, men det kan kun tiden og screeningen vise. Forudsætningen for at restriktionerne lempes hurtigere end 5 år, er for en stor dels vedkommende et spørgsmål om, at alle tager det alvorligt og efterlever de test-krav/anbefalinger, der er blevet sat op.
For at eliminere smitten skal vi først finde smittekilderne. I den forbindelse ved vi, at der findes direkte og indirekte smitte.
Direkte smitte finder primært sted ved bedækning eller inseminering med inficeret sæd. Indirekte smitte kan finde sted på flere måder. En måde er f.eks. via inficerede instrumenter, men det er endnu uafklaret om heste også kan smitte hinanden på tværs i en besætning via et inficeret individ. Vi ved, at inficerede hopper, der på trods af infektionen bliver drægtig og bærer føllet til termin, kan føde et inficeret føl.
Retningslinjer for alle avlere i 2021
Med udgangspunkt i ovenstående målsætning indføres nedenstående retningslinjer per 1. februar 2021:
- Der kræves CEM-test af alle hingste, som skal bedække/tappes til insemination i 2021.
Kun CEM-negative hingste må opstarte bedækning/tapning til insemination. Den verificerende test skal bestå af 4 svabere fra hver hingst og analyseres som PCR-test.HUSK! At indsende det negative testsvar eller kopi heraf til Stambogskontoret. - Det anbefales, at alle hopper, som skal bedækkes/insemineres får taget en CEM-test. Kun CEM-negative hopper må bedækkes. Den verificerende test skal bestå af 3 svabere fra hver hoppe og analyseres som PCR-test.
- Føl, som fødes af CEM-positive hopper, bør testes.
- Der vil blive sanktioneret overfor hingsteejere, som benytter deres hingste til bedækning eller inseminering uden en forudgående negativ CEM-test, udført efter de anbefalede retningslinjer (4 prøver pr hingst og PCR-test) og inden start af bedækningssæson. Ligesom der også vil blive sanktioneret overfor tilfælde hvor CEM-positive hingste, får lov til at bedække/inseminere. Gebyret for manglende efterlevelse af retningslinjerne vil beløbe sig til 10.000,- kr per hændelse.
- I udgangspunktet vil ovenstående 4 punkter være gældende i de næste 5 år, altså frem til 1. januar 2026. Dette tidsrum er for at sikre fornøden tid til at den danske population af islandske heste kan blive helt fri for CEM-smitten.
Eftersom vi ikke kender graden af indirekte smitte (smitte fra hest til hest i en besætning under græsning eller anden omgang ud over bedækning), kan vi kun anbefale, at negativt CEM-testede heste ikke går sammen med heste med ukendt CEM-status i tidsrummet fra testning til drægtighed eller overstået bedækningssæson.
Dyrlægerne
For at sikre, at alle avlere kan få den rigtige vejledning, og at alle prøver udtages og behandles korrekt og ensartet, vil Den Danske Dyrlægeforening, KU, SSI og DI gå sammen om at informere ud til de praktiserende dyrlæger om dette screeningsprojekt og prøverne hertil.
Analyserne
Fra den 1. februar 2021 tilbyder SSI en ny CEM-screeningsundersøgelse. Den er baseret på real-time PCR analyse og tilbydes til en fordelagtig pris på 350,- kr. per test, med mulighed for at poole op til tre prøver fra det samme dyr for en enkelt undersøgelse. I forbindelse med hingstene, hvor der skal tages 4 prøver vil det altså koste 2X 350,- kr for analyserne.
CEM-screeningerne er planlagt til at køre en gang ugentlig på SSI. Det er naturligvis et forhold, man skal tage med i sin planlægning. Vi anbefaler at man får taget disse CEM-tests i god tid forud for planlagt bedækning/inseminering.
Skulle man være tidspresset, tilbyder SSI CEM undersøgelse med hurtigbesvarelse til den sædvanlige pris, som gælder for en diagnostisk undersøgelse. Prøver indsendt til undersøgelse af kliniske mistanker, eksporter og kontrol efter antibiotikabehandling analyseres kun som enkeltprøver og koster 620,- pr. prøve eller 1675,- for op til 4 prøver fra samme hest. Undersøgelse af kliniske mistanker betales af Fødevarestyrelsen.
Hvad sker der, hvis min hest er CEM-positiv?
Hvis man er så uheldig at have en hest, som tester positivt i en CEM-test, sker der følgende:
- Eftersom CEM er en anmeldepligtig sygdom, så bliver Fødevarestyrelsen (FVST) orienteret. Hingste vil blive sat under offentligt tilsyn af FVST indtil de er behandlet og efterfølgende testet CEM-negative. I den periode må de altså ikke bedække/tappes til inseminering. Positive hopper bliver ikke sat under tilsyn, men behandling og efterfølgende kontroltests anbefales
- Uanset om det er en hingst eller en hoppe, så skal hesten behandles. Før behandlingen bør der dog udtages opfølgende prøver* til dyrkning af bakterien. Disse anvendes til undersøgelse af bakteriernes resistens og genetiske slægtskab.
- Efter udtagning af opfølgende prøver til forskningsprojektet og endt behandling, skal der udtages kontrolprøver 3 uger efter behandlingens ophør (dette indgår ikke i forskningsprojektet). Når disse er negative, ophæves det offentlige tilsyn for hingstene og hopperne kan bedækkes/insemineres.
*Opfølgende prøver:
Hvis en islandshest bliver fundet positiv i CEM-screeningen, vil hesteejere i regi af forskningsprojektet blive kontaktet med henblik på at få udtaget opfølgende prøver af det positive dyr samt eventuelt et udvalg af heste i samme besætning, som den smittede kan have haft kontakt med. Det er vigtigt, at disse opfølgende prøver udtages før der igangsættes antibiotikabehandling.
Laboratorieanalyserne af de opfølgende prøver hos SSI er gratis, og DI refunderer de berørte hesteejere med et beløb på 1.200,- kr. til dyrlægens honorar for at udtage og sende prøverne – med andre ord er de opfølgende prøver forbundet med meget lille eller ingen udgift for ejeren. For at modtage kompensation fra DI, skal man blot indsende faktura fra dyrlægen sammen med prøvesvaret fra SSI, og sit kontonummer til Sekretariatet, så bliver de 1.200,- kr overført.
Dette er en del af det samlede projekt, som forventes at kunne afdække i hvor høj grad, der sker smitte på tværs i en besætning fra de smittede til de ikke-smittede dyr (indirekte smitte).
Vi håber at alle avlere vil tage positivt imod disse retningslinjer. Vi ved godt at det her er en stor og besværlig opgave, som bliver pålagt avlen, men vurderingen er, at hvis vi ikke gør noget, så – udover det uansvarlige i, at vi har inficerede dyr gående rundt – vil den samlede regning på den lange bane også blive større.
Har I brug for råd og vejledning, så står stambogskontoret naturligvis til rådighed for jer.
d. 27/1 2021
Med venlig hilsen Avlskomiteen i samarbejde med Stambogskontoret, KU og SSI
LIDT INFO OM CEM
( Contagious = Smitsom; Equin = Heste; Metritis = Livmoderbetændelse)
CEM-udbruddet blandt islandske heste i DK i 2020
Som det vil være de fleste bekendt, så blev den islandske hest i DK i sommeren 2020 ramt af et af de største udbrud af CEM i Europa indenfor de sidste 10 år.
I perioden fra den 26. juni til slutningen af august testede Statens Serum Institut (SSI) 740 prøver fra 272 heste. Bakterien, der forårsager CEM, blev påvist i prøver fra 14 hingste og 92 hopper.
Alle positive hingste og næsten alle hopper er blevet behandlet og fulgt op med negative kontroltest. Der er dog stadig enkelte hopper, der ikke er testet negative.
CEM er Smitsom Livmoderbetændelse hos Heste, forårsages af bakterien Taylorella equigenitalis. Bakterien overføres primært ved bedækning, men overførsel kan også ske ved insemination og indirekte kontakt eksempelvis via instrumenter og redskaber.
Hos hopper kan infektionen manifestere sig som en klinisk smitsom livmoderbetændelse med store mængder væske i livmoderen og eventuelt flåd fra kønslæberne fra 10-14 dage efter smitte. Hos andre hopper vil det eneste symptom være at de ikke bliver drægtige. Det er også beskrevet, at hopper, der er kroniske bærere af bakterien, kan blive drægtige. Der vil være risiko for at disse udvikler en infektion i moderkagen og aborterer deres føl, men det er også beskrevet, at de kan opretholde drægtigheden til termin med risiko for, at føllet er inficeret. Smittede hingste har ingen symptomer, men de vil typisk være kroniske bærere af bakterien på penis og forhud.
Det generelle hovedtræk ved udbruddet i sommer var dog, at inficerede hopper havde uspecifikke symptomer eller slet ingen symptomer.
Den meget lave drægtighedsprocent, manglende indtægter fra bedækninger og udgifter til prøvetagning og behandling gør at denne lidelse er særdeles omkostningstung for hesteindustrien. Således kan en behandling af et enkelt dyr sagtens nå over 10.000 kr. Bakterien kan være vanskelig at eliminere trods korrekt behandling, og flere heste vil skulle behandles af flere omgange førend de kan testes negative for CEM.
Nogle kilder angiver endda, at hopper kan være meget vanskelige at rense for CEM, og at man først bør betragte dem som CEM-negative efter 3 negative CEM -tests, taget i 3 på hinanden følgende brunster.
Ud fra ovenstående burde det være klart, at det vil være vigtigt, at få denne bakterie og deraf kommende lidelse elimineret fra bestanden af islandske heste i DK samt på sigt at holde den helt ude af vores hestebestand. Vores naboland, Tyskland, som vi jo har en del udveksling med, kender problemstillingen og har hvert år CEM udbrud/tilfælde. Det er dog meget vigtigt her at få sagt, at oprindelsen til udbruddet i DK i 2020 er ukendt.
Smittekilder/ – veje:
- Hingstene bedækker/inseminerer ofte adskillige hopper og er på den måde smittespredere. De er desuden symptomfri.
To faktorer, der betinger, at de er en af nøglerne til at stoppe smittespredningen.
- Hopperne er ligeledes vigtige, da én inficeret hoppe, der bliver bedækket er kilden til at alle andre hopper, som bedækkes/insemineres af samme hingst, bliver udsat for smitte.
- Indirekte smitte sker blandt andet via instrumenter og lignende, men det kræver at der er smittede dyr i populationen. Da en del dyr ikke udviser symptomer, kan det være svært at vide, om man har et smittet dyr, og derfor anbefales det, at alle hopper, der skal avles på testes.
Lidt om laboratorietest:
I sommeren 2020 var der rigtig meget diskussion af de forskellige prøvetagnings- og påvisningsmetoder.
Helt grundlæggende er der to forskellige metoder:
- PCR
Ved denne metode påvises bakteriens DNA ved en særlig teknik – PCR-teknik. Den er følsom og hurtig og er den anbefalede standardmetode til verificering af bakteriens tilstedeværelse.
- Dyrkning
Ved denne metode tages prøverne fra dyrene med kulsvaber, som så sendes til et laboratorie for dyrkning på forskellige vækstmedier. Hvis bakterien kan findes på mediet efter nogen tids dyrkning, så er prøven positiv. Denne påvisningsmetode er tidkrævende og afhængig af at prøven ankommer SSI indenfor 48 timer.
Dyrkning anvendes, når der skal laves smitteopsporing og/eller resistensundersøgelse for at klarlægge, hvilken antibiotika, der kan vælges til behandlingen.
