NYHEDER

14/3-2023Forfatter: Kristina

Udtalelse fra det Dyreetiske Råd om brug af heste til sport

Udtalelse fra det Dyreetiske Råd om brug af heste til sport

I dag har Dansk Islandshesteforening modtaget det Dyreetiske Råds udtalelse om brug af heste til sport. Det er en lang og grundig udtalelse på baggrund af længere tids arbejde.

I udtalelsen vurderer Rådet bl.a. hestens holdbarhed, opstaldning, samt træning og konkurrencer. Rådet fremsætter både generelle overvejelser og en række konkrete anbefalinger, bl.a. i forhold til uddannelse, aldersgrænser for hestes deltagelse i konkurrencer, opstaldning, træning, brug af udstyr, transport, overvågning og kontrol ved konkurrencer, samt registrering af skader, medicinering og kirurgiske indgreb.

Udtalelsen indeholder også en række anbefalinger, som vi naturligvis skal forholde os til i islandsheste-regi. Den kommer samtidig med, at Dansk Islandshesteforening i lighed med FEIF og de andre medlemslande har sat hestevelfærd øverst på dagsordenen.

Det er afgørende, at vi i alt, hvad vi gør, har hestens behov, adfærd, og velfærd i centrum. Det gør udtalelsen særdeles aktuel.
Dansk Islandshesteforenings bestyrelse og komiteer vil arbejde med indholdet og anbefalingerne i udtalelsen, og se, hvordan vi i islandsheste-regi kan gøre vores for at styrke hestevelfærd fremadrettet. Vi opfordrer alle til at læse med og bidrage til forbedret hestevelfærd fremadrettet.

Se Dyreetisk Råds udtalelse her

/Bestyrelsen