Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

Nyt fra Klubkomiteen juni 2021

Nyt fra Klubkomiteen juni 2021

Inden for de sidste måneder har klubkomiteen arbejdet med at sætte to webinarer i søen. Ét om ryttermærkerne, som der kan læses mere om HER , og dels et inspirationswebinar om organisering og afholdelse af rideture.

Glad i låget af at ride ture med andre

På sidstnævnte gav Landi-Askja gode input til vidensdeling og erfaringsudveksling mellem de 11 deltagere, som brugte en aftenstund på inspiration til den varme årstids ture. Vi kom langt omkring i debatten, som også kom til at handle om muligheden for at indlægge fællesspisning eller kaffebord, udvekslingsture med andre klubber, vigtigheden i at afholde ture også ved meget få tilmeldte, og om hvordan, man bare bliver ”glad i låget” af at ride sammen med andre.

Foto: FEIF/Ulrike Roosen-Runge

8 friske unge er nu i juniorudvalget

Klubkomiteen har fået juniorudvalget lagt under sig, og der har meldt sig 8 friske unge til at komme i gang med arbejdet, som det tidligere udvalg har givet dem en god indføring i. Juniorudvalget mødes primært online, og arbejder i denne tid på at få formuleret deres opgaver. De regner med at kunne afholde nogle mindre arrangementer i efteråret og vinteren, som optakt til et større arrangement til næste forår/sommer.

180 deltagere til årets aktivitetsuge i Kompedal

Der afholdes igen i år Aktivitetsuge i Kompedal i uge 29, og der er ved tilmeldingens slut små 180 deltagere incl. hjælpere. Med behørig overholdelse af corona-reglerne og de 145 heste, som bliver opstaldet på en mark ikke langt fra lejren, vil ugen igen summe af liv med forskellige kurser i at arbejde med heste, ride og lave håndværk, eller hygge med kaffe og øl efter en god ridetur ud over sletterne.

Aktivitetsuge i Kompedal Lejren ved Engesvang. DI ´s familie-lejr for islandsheste-familier. Foto: Henrik Bjerregrav

Der er klubmøde d. 3. oktober i Vissenbjeg på Fyn

Sidste år måtte vi jo desværre aflyse klubmødet pga Covid-19 restriktioner, men vi glæder os til i år at kunne invitere alle klubberne under DI den 3. oktober i Vissenbjerg på Fyn. Vi arbejder på, at mødet både kan være med fysisk- og virtuelt fremmøde, så de, der finder vejen til Fyn i overkanten også kan deltage.

Med venlig hilsen Klubkomiteen

/d. 7/6 2021