Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

Nyt fra kontorerne: CEM, travlhed & hils på endnu en Helle

CEM-projektet: Bakterien florerer stadig

Hele den store screening af hestekønssygdommen CEM i populationen af islandske heste i Danmark er afsluttet. Der blev analyseret test fra i alt 2730 islandske heste, heraf 2353 hopper og 377 hingste og vallakker.

Ud af de 273o heste var 55 CEM-positive. 11 fra handyr (hingste og vallakker), 44 hopper. Tallet indikerer helt klart, at bakterien er ”derude”, idet ingen af de 55 CEM-positive individer viste tegn på infektion. Hvis ikke de havde været med i screeningen, var de ikke blevet fundet. Hver især kunne de have startet en ny smittekæde. – En stærkt foruroligende tanke!

De inficerede dyr har været, hingste, vallakker, hopper samt føl født af CEM-positive hopper. Ingen grupper gået fri. Det er et faktum til eftertanke for os alle.

Hvad gør vi fremover?

Det næste, der skal ske i projektgruppen (Statens Serum Institut (SSI), Københavns Universitet (KU), og Dansk Islandshesteforening (DI)) hos SSI er, at man nu skal til at kigge på smitteveje og bakterie-isolater for at finde mulige sammenhænge og smitteveje. Alt sammen forhold der skal være med til at gøre det nemmere at undgå og bekæmpe CEM fremadrettet.

I foreningen skal den indsamlede viden indgå i overvejelserne om forholdsreglerne for bedækningssæson 2022. Vi følger op med en CEM-strategi for 2022 og et virtuelt avlermøde i forbindelse med det.

Konsumstatus skabte stort pres

Som mange ved, stod sommeren her på kontoret i konsum-opdateringens tegn. Fødevarestyrelsens alt for korte frist for at få udtaget heste fra konsum og efterfølgende tilbagetrækning af fristen satte hele hesteverdenen på den anden ende fra den 4. juli.

Vi beklager meget, hvis I måtte vente og ringe mange gange – også forgæves. Men kontoret har aldrig oplevet et lignende pres på alle systemer. Vi er ikke gearet til det store antal henvendelser, men vi forsøgte at imødekomme alt og alle efter bedste evne. Stor tak for jeres tålmodighed og de mange søde gaver, vi modtog. Det var dejligt at mærke forståelse for, at problemet var skabt af Fødevarestyrelsens meget korte frist.

Alle medarbejdere flyttede sommerferier og fridage, og på nuværende tidspunkt er alle stakke og kasser med hestepas forlængst væk. Vi får igen ekspederet passene, som de kommer ind.

Helle Hansen er ny medarbejder

Flere af jer har sikkert allerede mødt hende i telefonen. Vores nye kollega siden midt august hedder Helle Hansen.

Kontoret har længe været noget underbemandet samtidig med, at mængden af opgaver har været støt stigende. Det kulminerede med opdatering af de mange pas, der skulle udtages fra konsum. Derfor ansatte vi en ny medarbejder i august med primære funktioner på Stambogskontoret.

Helle vil tage telefonen, mest på Stambogskontoret, men også på Sekretariatet, når hendes navnesøster Helle Mogensen har fri eller ikke har mulighed for at tage den. Helle Hansen vil desuden tage sig af forskellige opgaver, fx administration af ryttermærker. Hun er allerede en integreret medarbejder, så vi beder jer tage godt imod hende.

Regnskabsafslutning, husk bilag fra frivillige

Nu er vi der igen – ved regnskabsafslutningen. Hold da op, hvor gik det år hurtigt! Jeg skal blot minde ALLE frivillige, som måtte have nogle udlæg til gode hos DI, om at få henvendt sig, inden den 30. september. Så kan vi få jer betalt i det indeværende regnskabsår.

/ Kristiane Klindt, sekretariatsleder