Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

NYT STORT internationalt indendørs islandshesteevent i Danmark i 2018!

Det er med stor glæde, at Dansk Islandshesteforening kan fortælle om sit samarbejde med ICEHORSE FESTIVAL – en helt ny fire-dages festival med verdens første indendørs WRL-stævne nogensinde.

 

Verdens første indendørs WRL-stævne nogensinde
Den 5.-8. April 2018 afholdes det første, internationale indendørs stævne af World Ranking List status på en godkendt 250 meter ovalbane nogensinde. Ryttere fra hele verden er inviteret, og der bliver plads til knap 3.000 tilskuere i Equsana Arena i Hal M i MCH Messecenter Herning.
Icehorse Festival samarbejder med Dansk Islandshesteforening, som glæder sig over at få fantastiske rammer til at kickstarte sit 50 års jubilæum med et brag til festivalen i april 2018.

Omdrejningspunktet ved Icehorse Festival er et internationalt FEIF World Ranking-stævne på en indendørs 250 meter ovalbane, hvor der rides B-sportsklasser torsdag og fredag, og i weekenden dyster internationale topryttere i A-sportsklasserne. Som tilskuer vil man kunne følge de dygtige sportsekvipager gennem udtagelserne og heppe med ved finalerne i weekenden. Op mod 400 ryttere har mulighed for at stille til start.

Bag Icehorse Festival står tre værter med et stort hjerte for islandske heste og events: Rasmus Møller Jensen, Stine Sandahl og Lone Mølholm Bertelsen. Selvom stævnet er omdrejningspunktet, er det i lige så høj grad tanken bag Icehorse Festival at imødekomme og rumme bredden af udbuddet indenfor brug, hold og ridning af den islandske hest.

Dansk Islandshesteforenings 50 års jubilæum
Sideløbende med stævnet foregår en masse spændende aktiviteter, såsom foredrag og clinics samt øvrige aktiviteter, der knytter sig til Dansk Islandshesteforenings 50 års jubilæum, som for alvor skydes i gang til festivalen.

-Alt hvad der rør sig i islandshesteverdenen skal der være plads til i dette overflødighedshorn, fortæller medarrangør Rasmus Møller Jensen -vi ønsker at gøre festivalen folkelig og at rumme tilbud til hele spektret. Derfor vil der sideløbende med stævnet være et udbud af “drop in-foredrag” og i weekenden tilbydes clinics med dygtige internationale hesteeksperter. Et messeområde på ca. 3.000 m2 vil tilbyde det nyeste indenfor udstyr til den islandske hest, og udover stævnet fremvises der også flotte hingste og spændende avlsgårde viser sine bedste heste frem i avlsshowet, afslutter Rasmus Møller Jensen.

Billetsalget starter i efteråret 2017 – Besøg Icehorse Festivals hjemmeside allerede nu lige her

Følg med på Icehorse Festivals facebookside lige her:  og på instagram @icehorsefestival #icehorsefestival.