Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

Oplev World Toelt LIVE eller på stream i weekenden!

Du kan stadig købe billetter i døren!

For 12. år i træk slår islandsheste-showet World Toelt i denne weekend d. 22.-23. februar dørene op for danske og udenlandske islandshestefans i Odense Congress Center.

I programmet kan du opleve ekvipager fra både ind- og udland i sportskonkurrencerne V1, T1, F1, T2, Futury Tölt T7 samt stutterifremvisninger og hingsteshow. I messeområdet er der rig mulighed for pauser med shopping, spisning og hyggelige samtaler med venner og bekendte fra nær og fjern.

Lørdag aften byder på futurity tölt salgsshow og world toelt hingsteshow, hvor publikum bliver afgørende med SMS-afstemning inden aftenen afsluttes med stemning og klapsalver i A-finalen i T1.

 

Forårsstemning i udstillerområdet ved årets World Toelt 2019. Foto: World Toelt.

Et ungrytter-landshold

Emilie Saugaard-Haaning har redet Youth Match i dag på sin Glæpur fra Nr. Tolstrup. Foto: World Toelt.

Traditionen tro bliver Dansk Islandshesteforening hvert år indbudt til at stille med et ungrytter-landshold, der skal ride for Danmark i showets Youth Match. Fra sportskomiteen deltager Rikke Schöllhammer Wolff som teamleder.

 

Rikke Schöllhammer Wolff har udover at være teamleder redet femgang i Odense i dag på sin Arko vom Heesberg. Foto: World Toelt.

Live Stream og resultater

Du kan stadig købe billetter til World Toelt i døren. Skal du ikke til Odense i weekenden kan du opleve World Toelt hjemmefra via live stream på dette betalingslink

Læs meget mere om World Toelt på eventets hjemmeside lige her . Se også et kort interview med eventarrangør Bo Hansen fra World Toelt 2018 lige her 

Følg med i resultaterne fra World Toelt 2019 lige her

Eventaftale med Dansk Islandshesteforening

World Toelt har eventaftale med Dansk Islandshesteforening. Aftalen betyder bl.a. et samarbejde omkring forsikring, KODA rettigheder, kvalitet for heste, officials og ryttere, samt ikke mindst, fælles interesse i skabelse af synlighed for den islandske hest.

/KC