Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

Postryttere på islandske heste


Et brev fra lægen, der ikke kan tjekkes på nettet, og ringe mulighed for at arbejde hjemmefra…….Manglen på velfungerende internet er ifølge Energistyrelsen et problem for hver tredje borger i Region Sjælland.

Sammen med datterselskabet Fibia har energiselskabet SEAS/NVE  derfor offentliggjort, at der skydes 100 millioner kroner ekstra i arbejdet med at udbrede fibernet til flere tusinde borgere i Vest- og Sydsjælland, på Lolland, Falster, Møn og øerne.
Den gode nyhed blev offentliggjort netop i dag  – og budskabet blev overbragt på en helt særlig vis.

Postryttere på islandske heste
Formand for lokalklubben, Islandshesteklubben Faxi, Nete Jørgensen blev kontaktet for 14 dage siden af selskabets kommunikationsafdeling. Tre medarbejdere, der alle selv er ryttere, dog uden erfaring med islandske heste, havde fået en idé til at sprede nyheden på festlig vis. Dertil skulle man bruge tre gode, stabile heste og der var ingen tvivl – det var de islandske af slagsen, man ønskede skulle skulle ride ud og sprede det gode budskab.
Både DR, TV Øst og lokale medier dækkede begivenhedernes gang og indslaget vises i DR-nyhederne kl 18.30 d.d.

Hestene, der medvirker i indslaget er Skyggnir fra Vikinghøj på 9 år, Raud Stjarni fra Agerup på 6 år, Netes egne heste og Idunn fra Lille Kildeholm på 17 år, der er Netes veninde Kirsten Roldhave´s hest.

Nete fortæller, at hestene løste opgaven på allerflotteste vis, og at optagelserne kom i hus med et stort publikum, med rigelige klapsalver til følge.

Puljen skal hjælpe både private og virksomheder i yderområderne, fortæller administrerende direktør i SEAS-NVE Jesper Hjulmand. Samlet ventes de 100 millioner kroner at kunne rulle fibernet ud til 6.000 flere husstande i Region Sjælland end dem, der allerede er planlagt for 2017.

I DI kan vi glæde os over at valget falder på den islandske hesterace til en happening som denne, der også får stor mediebevågenhed.

Kilde: Dr.dk og sn.dk