Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

Vil din klub afholde DM i Sport og Gæðingakeppni 2022?

Sportskomitéen i Dansk Islandshesteforening indbyder klubber til – i samarbejde med DI – at afholde DM i Sport og DM i Gæðingakeppni i 2022.

Udover danmarksmesterskaber skal der udtages et landshold, som skal repræsentere Danmark ved Nordisk Mesterskab i Sport og Gæðingakeppni. NM finder sted på Ålandsøerne d. 9.-14 august 2022.

Sportkomiteen ser gerne, at der er fælles afholdelse af DM 2022 i sport og Gæðingakeppni, samt evt. i kombination med et DRL stævne for alle (ABC). Vi håber derfor at flere klubber vil gå sammen og byde ind på stævnerne. Andre løsningsmuligheder er naturligvis også velkomne.

Datoer

Under hensyntagen til datoer for Nordisk Mesterskab, Landsskue i Herning og Landsmót ser Sportskomitéen følgende muligheder:
1. DM i sport og GK, evt sammen med DRL-stævne afholdes samlet 13.-17 juli i Herning.
2. DM i sport afholdes fra d. 30 juni til 3. juli 2022 og DM i Gæðingakeppni 14. juli til 17. juli 2022 enten på samme lokation eller forskellige lokationer.
Andre sammensætninger i form af datoer og stævneform kan være mulige. Klubberne må meget gerne gå sammen om at arrangere og afholde DM, ligesom sportskomiteen gerne vil bidrage.

Økonomi

Klubben/klubberne har det økonomiske overblik og ansvar. Det vil sige, at der udarbejdes et realistisk budget, og klubben er ansvarlig for indtægter og udgifter. Der sigtes efter at afholde stævne/stævner, som genererer et mindre overskud.
DI kan ansøges om hjælp til at dække et evt. uforudset underskud.

Hvilke krav er der til stævnefaciliteter?

* Sport: 250 meter min. 4 meter bredt samt et 300 m passpor inkl. startboks, der opfylder WRL-kravet.
* Gæðingakeppni: 300 meter ovalbane, 250 meter ovalbane kan godkendes hvis der er passpor (min 175 meter) i forlængelse med. Både passpor og ovalbane skal være min. 4 meter bredt.
* På pladsen er/kan opsættes tilstrækkelige antal bokse minimum 175(særskilt) og 300 (ved samlet)
* Der skal være gode opvarmningsfaciliteter.

Hvordan søger min klub om at blive DM-arrangør?

Ansøgning om DM 2022 skal være sportskomiteen i hænde senest d. 1.12.21 og gerne før. Ansøgningen skal indeholde følgende punkter:
* Stævneform – Sammensætning af sport og GK
* Placering og dato
* Udkast til budget

Har du spørgsmål?

Så er du meget velkommen til at kontakte sportskomitéen på: sportskomiteen@islandshest.dk
eller Trine Winther: 22 53 22 07

Foto: Steffi Svendsen blev danmarksmester i V1 (firgang) senior 2021. Foto: Sasha Nellemose