Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

Snart kan du tage helt nye grundkurser i avl.

Det første af en række kurser som henvender sig til avlsinteresserede islandshesteejere, er på vej. Avlskomiteen har siden generalforsamlingen arbejdet med at fastsætte datoer og lave aftaler med undervisere.

Af Kristina Christensen

Avlerkursus 1 er klar til afholdelse. De sidste detaljer skal lige falde på plads, forklarer formand for Avlskomiteen Rune Hansen.

– Siden generalforsamlingen har vi arbejdet med at fastsætte datoer og lave aftaler med undervisere. Ambitionen er, at Avlerkursus 1 udbydes i foråret 2023, og at Avlerkursus 2 udbydes i efteråret 2023. I vinteren 2024 planlægger vi at afholde Avlerkursus 3 og 4.

Om Avlerkursus 1

Det første kursus henvender sig til alle, som ønsker basal viden, og at få principper og begreber omkring den islandske hest og avlen af den på plads.

Kurset er:

  • Til dig, der gerne vil vide mere.
  • Til dig, der lige skal have slået begreberne fast.
  • Til dig, der er helt ny og overvejer om avl er der, du skal sætte ind.
  • Til dig, der ved en del, men endnu ikke er begyndt at bruge din viden i din egen hestebesætning.
  • Og selvfølgelig også til dig, der bare er nysgerrig!

 

– De første kurser er afholdes som grundkurser. Senere er der meningen, at de kan de følges op af mere emnespecifikke kurser om fx. BLUP, forklarer Rune. Kurserne arrangeres som weekendkurser. Så der er også et socialt sigte og mulighed for erfaringsudveksling deltagerne imellem, afslutter han.