Tag på (ride)ferie med TÖLT!

Det er snart juli, og TÖLT handler selvfølgelig om rideferie. Måske er din ferie lige om hjørnet? Og hvad gør man så, hvis hesteabstinenserne melder sig?

Af Kristina Christensen

Der er uendelig mange muligheder for at tage på eventyr på hesteryg i Danmark. Prøv bare at åbne det nye TÖLT og se!

Bladet er på vej til dig, og her er gode råd at hente i miniguiden “Sådan kan du holde sommerferie med hest”.

Læs fx. interviewene med Tove Urup Madsen, projektleder i ridespor-danmark.dk og Helle Brønnum, der har det sorte bælte i at arrangere langture. Begge to elsker at opleve skove, stier, strande og landskaber fra hesteryg.

-Helles input giver lyst til at prøve nye turformer af. Hun åbner en – for mig – endnu uopdaget verden med langtursridning på egen hånd, skriver Pernille Engsig Eskildsen fx. i sin leder.

Uddrag TÖLT 4 2020.

Erfaring kan du også hente hos Jon Stenild, der ikke er kommet sovende til sin titel som verdensmester i femgang. Han har kæmpet en lang og sej kamp med blod, sved og tårer for at nå til tops og for at honorere det talent, som hans hest indeholder. Det fortæller han åbent og ærligt om i Tæt På.

Vi skal også et smut til Fyn – til tankefuldbanen i Svendborg, og høre historien om et navneskifte for Skeifa Svendborg.

Til slut giver forsker Janne Winther Christensen dig viden om heste og stress, mens vores kostvejleder Christina Kryder skriver om, hvad indtagelse af giftige planter gør ved heste.

Start ferien med en god dosis TÖLT, som du kan abonnere på via linket  HER