DI-certificeret førstehjælpskursus
Det er obligatorisk for alle deltagere på Unghestetræneruddannelsen samt Level 1-instruktørkursus og derover, at kunne dokumentere, at man har deltaget på et førstehjælpskursus til hest samt et førstehjælpskursus til mennesker.
DI opfordrer alle lokalklubber til jævnligt at udbyde førstehjælpskurser, da det er vigtigt for alle at kende til førstehjælp.
For at være gældende i DIs uddannelsessammenhæng skal et førstehjælpskursus til heste opfylde følgende krav:
- Kurset varer minimum 4 timer og består af teori og praksis
- Undervisning skal varetages af en uddannet hestedyrlæge
- Den undervisende dyrlæge underskriver diplomer som bekræfter, at diplomholderen har modtaget undervisning i følgende emner:
-Vaccination, tænder, ormekur og skoning
-Eventuelle farer på stald og på fold
-Hvad gør man ved udbrud af smitsomme sygdomme?
-Indhold i staldapoteketNår uheldet er ude
-Forbindinger og sårbehandling (demonstration)
-Puls og vejrtrækning (demonstration)
-Hvornår skal der ringes til dyrlæge?Genkendelse af sygdomstegn, herunder:
-Kolik
-Diarré
-Forfangenhed
-Halthed
-Nyreslag
-ØjenlidelserVed afholdelse af førstehjælpskursus til heste skal kursusarrangøren tage kontakt til DIs uddannelseskonsulent Anne Soelberg uddannelse@islandshest.dk, som hjælper med tilsendelse af diplomer samt registrering af kursister.