Long Island Escorts Manhattan Escorts Newyork Escorts NYC Escorts Girl Lookup
Frilco Philippines Corporation

Gangartslære

Foto: Ingela Bjurenborg/Horses of Iceland

Online-kursus med brugbar basisviden om islandshestens fem fantastiske gangarter

Langt de fleste hesteracer har tre gangarter. Islandske heste har fem!

De to ekstra gear er en af årsagerne til den islandske hests enorme popularitet. Samtidig er det udfordrende for både rutinerede og nye islandshesteryttere at definere, adskille og træne de forskellige måder, som den islandske hest kan bevæge sig på.

Evidensbaseret og brugbar basisviden

Gennem korte videoklip, tekst, billeder, illustrationer og interviews med førende eksperter får du som kursusdeltager svar på spørgsmål som: Hvad er en gangart? Hvad er rentaktet tølt, travagtig galop og firtaktet pas?  Desuden identificeres de typiske fejl ved hver gangart, og eksperter leverer gode råd og teknikker til, hvordan man forbedrer hver gangart.

Fælles sprog og fælles forståelse

Med kurset ønsker Dansk Islandshesteforening at give alle islandshesteryttere, uanset niveau, en fælles basisviden omkring gangarterne og et fælles sprog, som man kan tale ud fra.

Kurset er udviklet af Anne Soelberg, FEIF Level 3 instruktør og uddannelsesmedarbejder hos Dansk Islandshesteforening samt Anne-Sofie Nielsen, der også er FEIF Level 3 instruktør.

Baseret på forskning

Forskning kan hjælpe os med at forstå gangarterne og træne dem korrekt. Derfor er online-kurset evidensbaseret og helt up to date. For eksempel er gangartspotentialet forskelligt fra hest til hest og DMRT3-genet indvirker pågangarterne, ligesom hestens biomekanik og bygning er afgørende.

Alle kan klikke sig klogere på tølt

Online-kurset om islandshestens fem gangarter er tilgængelig for alle islandshesteryttere på alle niveauer.

Pris

Kurset koster kr. 475,-
DI medlemmer får kurset til kr. 250,- kr

Hvor og hvordan kommer jeg i gang?

Kurset i gangartslære kan købes via Danmarks Idrætsforbunds e-læringsportal. Læs guiden herunder, inden du logger på. Du skal logge på fra en computer, ellers vises siderne ikke korrekt.

  1. Læs guide til login HER
  2. Gå til DIFs e-læringsportal HER