Velkommen til årets sidste kåring! 28. -30. august i Herning


Vi er klar til årets 4. og sidste kåring i Herning.

Vi er endnu engang glade for den gode opbakning, der har været til årets kåringer og ser frem til en god weekend med smukke heste og glade tilskuere.

Information vedrørende tilskuere til kåring 4

Kåringsudvalget har arbejdet på at gøre det muligt for hesteejere at komme til Herning og se deres heste blive bedømt som ved kåring 3.

Dette er heldigvis stadig muligt, dog med visse begrænsninger på grund af COVID-19 situationen.

Hesteejere og tilskuere kan køre ind på området modsat selve kåringspladsen, således at man kan følge ridebedømmelserne på passporet. Tilskuere skal i det væsentlige sidde ned (i biler eller på medbragte stole). Det bliver ikke muligt at komme til kåringspladsen herunder staldområdet.

I praksis vil vi tilråde publikum, at de i videst muligst omfang bliver siddende i deres biler. Det er dog tilladt at medbringe enkelte stole og sidde foran sin bil.

Medbring egen forplejning – hold afstand og pas på hinanden.

Se kort over kåringspladsen her.

Port 20 åbnes 30 min. før pågældende hold starter ridebedømmelse.

Vi vil ønske jer alle en god kåring, og håber at se mange kendte og nye ansigter på kåringspladsen.

DI kåringen afvikles iht FEIF og det internationale bedømmelsesgrundlag.

Find programmet for kåringen her

 

Med venlig hilsen DI-Avlskomité, kåringsleder og kåringsudvalget