Lørdag vandt Danmark sine to første VM-medaljer. Og så skal vi se endnu en dansk landsholdsrytter i A-finalen i femgang!
Af Kristina Christensen

Ungrytter Sasha Sommer vandt lørdag VM-sølv og bronze med Meyvant frá Feti i henholdsvis T2 og firgangskombination. Foto: Andreas Hejndorf
Lørdag i Berlin begyndte godt, og blev bare endnu bedre! Fra morgenstunden red Thomas Rørvang og Toppur frá Skarði sit 3. og 4. gennemløb i pacerace P1. Efter at have ligget nr. 2 efter 1. og 2. gennemløb, placerede parret sig på en samlet 5. plads i P1 ved årets VM.

Thomas Rørvang er sammen med Toppur frá Skarði 5. bedst i verden i P1 med tiden 22,35 sekunder! Hjertelig tillykke! Foto: Andreas Hejndorf
Efter P1 red Frederikke Stougård og Börkur frá Sólheimum T.1 B-finale.

Frederikke Stougård og Börkur placerede sig som den 5. bedste i B-finalen i T1 med karakteren 7,17. Hjertelig tillykke! Foto: Andreas Hejndorf
Lørdag vandt Danmark de første medaljer
Hun er dansk mester 2019 i T2 ungrytter Sasha Sommer. Lørdag kunne hun også skrive VM-sølv- og bronzevinder på sit C.V. Med en samlet karakter på 7.33 i T2 red hun og Meyvant frá Feti et flot program i T2 A-finalen, hvor ekvipagen så ud til at udstråle en særlig ro og sikkerhed. Dommerne bedømte med det med op til 8,5 i opgavedelen tølt for løse tøjler.

Sasha Sommer på Meyvant frá Feti med sin VM-sølvmedalje om halsen Foto: Andreas Hejndorf
Der gik ikke længe inden Sasha igen trådte ind i arenaen. Denne gang for at modtage en bronzemedalje i firgangs-kombination.

Sasha på vej ind i VM-arenaen for at modtage sin anden medalje lørdag under VM 2019. Foto: Andreas Hejndorf
Den måde man udregner firgangs-kombinationsvinderne på, foregår ved, at resultatet af udtagelsesridtet i enten T1 eller T2 lægges sammen med resultatet af firgangs-klassen. Dé med de tre højeste samlede resultater til slut vinder henholdsvis guld, sølv og bronze i 4-gangs kombination.
Danmark sidder tungt på A-finalen i femgang
Sikke en søndag, der er i vente ved årets VM! Hele tre danske er ryttere i A-finalen i femgang!

Agnar Snorri Stefánsson vandt lørdag eftermiddag B-finalen i femgang på Bjartmar fra Nedre Sveen. Foto: Andreas Hejndorf
Det stod klart, efter at Agnar Snorri Stefánsson vandt B-finalen på Bjartmar fra Nedre Sveen. Han skal nu dyste søndag eftermiddag mod sine landsholdskollegaer, Søren Madsen på Skinfaxi fra Lysholm og Jón Stenild på Eilífur fra Teglborg.
Julie Christiansen fik vi ikke at se i B-finalen i femgang lørdag. Hun fortæller, at hun tog et valg om at satse på T2, som hun skal ride A-finale i søndag, for at give Stormur frá Hemlu mulighed for at være fuldt fokuseret på én klasse.
Igen! – En stor tak til Landsholdets sponsorer!

Landsholdstræner Rune Svendsen bærer Landsholdets sponsorer Eques, St. Hippolyt og Dansk Hesteforsikrings logoer på ryggen, mens Sasha Sommer træner på VM banen. Rytterne har desuden fået sponsoreret hjelme af Casco. Foto: Andreas Hejndorf.
Sulten efter mere VM 2019 stof?
- Find tordagens omtale lige her
- Find fredagens omtale lige her
- Følg landsholdet 2019 på Facebook lige her
- Se resultater fra VM 2019 lige her
- Se programmet for VM lige her