FEIFs Racebeskrivelse og avlsmål

FEIFs Racebeskrivelse og avlsmål

FEIF’s avlsmål og racebeskrivelse blev vedtaget første gang i 1970. I 2019 startede en revision af avlsmålene og disse blev vedtaget på det årlige FEIF-delegeretmøde i 2020.

Vil du vide mere om hvad FEIF er? læs her.

Racebeskrivelse

Oprindelse:
Den islandske hesterace har sin oprindelse på Island, hvor den har været avlet uden
nogen kendt introduktion af fremmed avlsmateriale, siden øen blev bosat omkring år 900 e. Kr. Dens
nærmeste slægtninge formodes i dag at være de i Skandinavien hjemmehørende hesteracer og
hesteracerne på de Britiske Øer. Den islandske hest er renavlet med forfædre, der kan føres tilbage til
Island.
Størrelse:
Den islandske hests størrelse varierer normalt mellem 125 og 145 cm i stangmål.
Gennemsnittet for hopper er 136 cm og for hingste 138 cm. Den udvoksede islandske hest vejer
omkring 300 til 400 kg.
Farver:
De fleste hestefarver og aftegn kan findes. De mest dominerende farver er rød, sort og brun,
men grå og brogede er også vidt udbredte. Mere end et hundrede farvevariationer kan findes inden for
den islandske hesterace.
Bygning:
Bygningen kan variere betydeligt, men en typisk islandsk hest er rektangulær med en
kompakt skikkelse. Typisk for racen er et hældende kryds, en lang kraftig man og hale og en
beskyttende vinterpels.
Rideegenskaber:
Den islandske hest er en ridehest. Hesten er enestående i dens gangarter og
praktisk taget har alle islandske heste tölt foruden skridt, trav og galop. Mange heste har yderligere
den meget hurtige (flyvende) pas. Som ridehest er den usædvanlig alsidig- en begavet, villig hest til
fritidsridning og til sportskonkurrencer, lige velegnet til både voksne og børn. Hesten er udholdende,
selvstændig og alligevel samarbejdsvillig og let at omgås, den er selvsikker og udholdende.
Levetid:
Hesten udvikler sig langsomt og er generelt ikke fuldt udvokset før den er seks eller syv år.
Den har et langt, aktivt livsforløb (25-30 år er ikke usædvanligt).
Helbred:
Den islandske hests almindelige helbred er gennemgående meget godt. Frugtbarheden er
høj og begge køn kan indgå i reproduktionen op til en alder af 25 til 27 år.

Generelle avlsmål

Sundhed, frugtbarhed, lang levetid:
Det officielle avlsmål er at opdrætte en sund, frugtbar og holdbar hest – en robust islandsk hest.
Farver:
Det officielle avlsmål er at bevare alle mulige farver inden for racen. Det skal stadig huskes, at nogle farvevariationer kan hænge sammen med genetiske eller fysiske defekter, der bør undgås.
Størrelse:
Det officielle avlsmål giver plads til betydelig variation i størrelsen. De fleste islandske heste ligger i mellem 135 – 146 cm ved manken målt med stangmål, en foretrukken højde på manken er mindst 138 cm.
Hestens anvendelse:
Målet er at opdrætte en ridehest, der har forskellige funktioner og er velegnet til forskellige typer ryttere. Brugen af hesten er først og fremmest rettet mod dens kvaliteter som ridehest, da den bruges til almindelig fritidsridning, rejser og til forskellige typer af konkurrencer.

Specifikke avlsmål

Hestens natur:
Målet er en natur, der gør det muligt at bruge hesten til forskellige opgaver med særlig vægt på en rolig, venlig og samarbejdsvillig natur. Hesten skal være modig og pålidelig, både når den håndteres og når den rides. Avlsmålet omfatter flere typer heste med hensyn til vilje og følsomhed; fra følsomme og villige heste til roligere typer, men altid med vægt på viljen til at præstere.
Bygningen generelt:
Bygningen skal være funktionel og fremme hestens sundhed og holdbarhed, hvor bæreevne, naturlig gangartsevne og evnen til at bevæge sig i balance under en rytter og den korrekte kropsfunktion er altafgørende. Bygningen skal også karakteriseres af skønhed og attraktivt udseende med vægt på styrke og muskulatur.
Rideegenskaber generelt:
Målet er at avle en kvalitets gangartshest, der har en naturlig evne til at bære en rytter i balance, selvbærende og smukt, når den rides; en hest, der er smidig, sikker på fødderne og med god udholdenhed – en ægte islandsk gæðingur.
Hovedmålet med hensyn til gangartsevnen er, at gangarterne har korrekt takt- og at hesten bruger kroppen korrekt, at hesten bevæger sig frit i en ensartet rytme. Gangarterne skal desuden have smidighed, lethed, lange skridt og kapacitet for øgning af hastighed.
Hesten skal være i stand til med lethed at bevæge sig i alle gangarter i korrekt form og holdning. Bevægelserne bør være frie og uden modstand. Hesten skal have evnen til samling samt øgning af skridtlængde ved øget fremdrift i et hurtigere tempo. Acceleration i gangarterne bør være mere baseret på øgning af skridtlængden end en hyppigere skridtfrekvens. Vigtige aspekter af korrekt holdning under rytter, som bygningen skal understøtte er: Overlinjen er lang og løsgjort, og der er ryg og kryds er stærkt. Hesten har nemt ved at bruge lænd og bagben til såvel bæring som afsæt. Hesten kan nemt løfte ryg og forpart. Halsen har en hvælvet/konveks overlinje, der kan strækkes frem med atlas/nakkebøjningen som det højeste punkt. Hovedholdningen er afslappet og utvungen med næselinjen foran lod. Bevægelserne løber flydende gennem hele hesten med en elasticitet i ryggen, der skabes af bagbenenes bæreevne og fremdrift og en løsgjort overlinje.
Halsens form og holdning og dens rejsning varierer mellem de forskellige tempi, gangarter og graden af samling. Når hesten rides i samling i et langsommere tempo, er overlinjen mere konveks, lænden er mere antrukken, og hestens forpart er hævet i forhold til bagparten. Skridtene er kortere og langsommere, og bagbenenes støttefase er længere end støttefasen på forbenene, der har høje, lette og frie bevægelser. Her forenes samlingen med smidighed og flydende bevægelser. Når hesten øger hastigheden, forlænger den skridtene, støttefasen på for- og bagben bliver mere ensartet, og hesten strækker hoved og nakke fremad med en stærk og løsgjort overlinje.

Læs mere om de specifikke avlsmål i dokumentet FEIF Rules & Regulations eller i den oversatte version FEIF Avlsregler og -forordninger. Du finder dokumenterne nedenfor.

Dokumenter og filer

Læs mere om komitéerne