Muligheder for uddannelse

Muligheder for uddannelse

DI Uddannelse er en del af Dansk Islandshesteforenings sekretariat.

Missionen er, at al uddannelsesvirksomhed varetages af formelt uddannede ledere.

Som uddannet træner og/eller instruktør har man ansvar for at repræsentere god hestevelfærd samt sikkerhed i alle foranstaltninger.

DI uddannelse udbyder:

  • Instruktøraspirant
  • Rideprøve 1
  • Instruktøruddannelsen op til FEIF Level 3
  • Forløb (kursus og indsyning) for og eksamination af unghestetrænere
  • Efteruddannelse af unghestetrænere og instruktører

En FEIF-godkendt uddannelse

En uddannelse taget i Dansk Islandshesteforenings uddannelsesmatrix leder dig mod en internationalt godkendt uddannelse som FEIF-unghestetræner eller FEIF-instruktør.

En uddannelse taget i Dansk Islandshesteforenings Uddannelsesmatrix leder dig mod en internationalt godkendt uddannelse som FEIF-Unghestetræner eller FEIF-instruktør. Bemærk, at Rideprøve 1 skal bestås mellem Aspirantkurset og næste niveau af uddannelse.

I FEIF-Education udarbejdede man i 2013 en instruktør- og trænermatrix, der muliggør en sammenligning af de enkelte landes uddannelsessystemer. Dette betyder, at når du har taget en national eksamen, bliver du samtidig registreret i det internationale instruktørsystem.

Du kan således meritoverføre fra land til land. Dette er en fordel, dels når du skal sælge dine ydelser i udlandet, dels hvis du ønsker at videreuddanne dig på et tidspunkt, hvor det kursus, du ønsker, ikke udbydes i dit hjemland.

Her kan du gå ind på FEIF´s hjemmeside og – måske – finde det kursus, du søger i et andet land. Du finder Instruktør- og Træner matrix nederst på siden.

Seminarer med et højt fagligt niveau

FEIF-Education har fingeren på pulsen, når det gælder den nyeste viden indenfor ridning, træningsmetoder og horsemanship. FEIF tilbyder årligt et efteruddannelsesseminar for alle instruktører og trænere registreret i matrixen, hvor de nyeste strømninger præsenteres og debatteres.

Seminarerne har et højt fagligt niveau og er samtidig en enestående mulighed for at knytte nye kontakter og foreningsforbindelser i hele FEIF. Også på sports- og avlssiden udbyder FEIF seminarer og kurser, der kan have relevans for vore instruktører og trænere.

Dokumenter og filer

Læs mere om komitéerne