FEIF Youth Cup 2026
Nu er invitationen til den 15. FEIF YOUTH CUP online!
Dette års FEIF YOUTH CUP afholdes:
Sted: Gut Matheshof, Rieden, Tyskland
Dato: 13.–19. juli 2026.
FEIF YOUTH CUP arrangeres af et FEIF medlemsland hvert andet år. Det er et socialt event for ryttere i alderen 14 til 17 år.
Ryttere i alderen 14–17 år træner og konkurrerer på internationale hold med det formål at styrke venskaber på tværs af landegrænser og skabe forståelse for kulturelle forskelle. Arbejdssproget ved alle internationale FEIF-arrangementer er engelsk.
Deltagerne har som regel allerede erfaring med stævneridning. De fleste ryttere medbringer deres egne heste, men for deltagere fra udlandet er der også mulighed for at leje egnede heste.
Kender du et ungt menneske, som dette kunne lyde interessant for?
Vigtigt at vide
Alle omkostninger i forbindelse med deltagelse i FEIF’s Youth Cup 2026 afholdes af deltagerne selv.
Tilmelding foregår via Klub- og breddekomiteen i Dansk Islandshesteforening, og der afholdes samtaler med interesserede.
Hvis du gerne vil i betragtning som en af deltagerne til Youth Cup bedes du indsende en motiveret ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv. Du må meget gerne skrive lidt om, hvorfor det er netop dig, som skal deltage i campen, om du fx har været på ridelejr, hvordan dine engelskkundskaber er, og om du har rejst uden forældre tidligere. Ansøgningen indsendes til Klub- og breddekomiteen senest den 20. marts 2026 på mail: klubkomite@islandshest.dk
Klub- og breddekomiteen afholder interviews med ansøgere og forældre i uge 13.
Ved eventuelle spørgsmål kontakt venligst Klub- og breddekomiteen på klubkomite@islandshest.dk eller kontakt Eva Maria Grout på mobil 26150128.
Du er altid velkommen til at sende os en mail.
Mandag til torsdag fra 9 – 12
har vi åbent for telefon og
personligt fremmøde.
Dansk Islandshesteforening
Bedervej 101,
8320 Mårslet
CVR NR: 80060858
Tlf. 87 47 50 75
Email: sekretariat@islandshest.dk
ÅBNINGSTIDER
Mandag til torsdag fra 9 – 12
har vi åbent for telefon og
personligt fremmøde.
Copyright © 2026 Dansk Islandshesteforening
Webdesign: Sandahls.net – Programmering: Dudek Ltd.