Anmeldelse af hændelse
På stævnepladsen og kåringspladsen følges reglerne i FEIF Rules and Regulations: G10.7: “Disqualifications and Disciplinary measures in Sport”.
Det indebærer at FEIFs regler vedrørende diskvalifikation og disciplinære foranstaltninger er gældende for enhver begivenhed i sportslig eller kåringsmæssig sammenhæng fra første øjeblik rytteren og hest(e) ankommer til stævneområdet eller kåringspladsen og indtil det øjeblik rytteren og hest(e) har forladt stævnområdet/kåringspladsen for sidste gang. Rytteren anses for ansvarlige for den/de heste, som de deltager med i enhver henseende.
Såfremt der opstår en hændelse som vurderes i strid med DIs etiske principper for hestevelfærd eller DIs adfærdskodeks mens stævnet eller kåringen er i gang skal hændelsen anmeldes til stævneledelsen og/eller hoveddommer. Her træder FEIFs voldgiftsbestemmelser i kraft.
I alle andre tilfælde dvs. også efter afvikling af et stævne eller kåring, kan en hændelse anmeldes til Klage- og ordensudvalget med hjemmel i vedtægternes §3 stk.1.
Er der tale om en overtrædelse af lovgivning skal du altid rette henvendelse til politiet eller Hestens Værn, udover at indgive sagen til DI Klage og Ordensudvalg.
Orienter dig om Klage- og ordensudvalget her.
Følg vejledningen for indgivelse af klage.
Klage- og ordensudvalget vurderer sagen
Klage- og ordensudvalget behandler sagen
Klage- og ordensudvalget kan udvides med yderligere jurist, dyrlæge, eller evt. andre fagpersoner.
Klage- og ordensudvalget træffer beslutning
Sanktioner er fastlagt i Reglement for Klage- og ordensudvalget §9
Hvis det er en særlig grov sag – kan Klage- og ordensudvalget indstille til bestyrelsen, at sagen behandles i en uvildig ekstern disciplinær instans jvf. vedtægtens §15A stk. 1.
Den uvildige eksterne instans kan også bringes i anvendelse, hvis anklagede ønsker at anke Klage- og ordensudvalgets afgørelse.
Sekretariatet indberetter en eventuel sanktion til FEIF.
FEIF offentliggør eventuel sanktion på FEIF’s hjemmeside.