Mange tak for jeres henvendelse. Jeg vedhæfter Venstres besvarelse af jeres spørgsmål til partierne vedr. adgang til naturen.

Med venlig hilsen

Rasmus Kvistgaard Kjelstrup
Politisk rådgiver
Økonomi & Grøn omstilling
Christiansborg
1218 København K
M: 6162 5732
E: Rasmus.Kjelstrup@ft.dk

Svar er sat i kursiv.

Spørgsmål til de politiske partier om ridning i naturen i Danmark

I forbindelse med valget ønsker Dansk Ride Forbund og Dansk Islandshesteforening hermed at stille alle Folketingets partier følgende spørgsmål vedrørende ridning i naturen:

1. Rytternes adgang til naturen er især udfordret af lovgivningen i Naturbeskyttelsesloven samt Mark- og Vejfredsloven. Adgangslovgivningen er forældet, kompleks og vanskelig at gennemskue i praksis. Vil dit parti arbejde for en revision af adgangslovgivningen, så ryttere ligestilles med gående og cyklende?

Svar: For Venstre er det vigtigt, at naturen også kan bruges aktivt til friluftsliv. På grønne offentlige arealer skal der derfor også så vidt muligt være gode muligheder for adgang. Vi er derfor åbne for at se på, om der er unødvendige barrierer i lovgivningen, som kan justeres, så flere kan bruge naturen – også ryttere.

2. I Den Grønne Trepart skabes ny natur i hele Danmark. Vil dit parti sikre, at natur, der skabes med offentlige midler, bliver åben for friluftsliv – også for ridning?

Svar: Med den grønne trepart kommer vi til at lave den største arealomlægning i nyere dansk historie. Det vil give markant mere natur, bedre biodiversitet, bedre drikkevandsbeskyttelse og et renere vandmiljø. En del af den nye natur vil være privat og en del vil være offentlig. På en del af de offentlige arealer ser Venstre gerne, at der skabes god adgang til friluftsliv, herunder også til ridning. 

3. Den geografiske fordeling af offentlige og private skove er skæv, hvilket betyder, at det i store dele af Danmark er vanskeligt eller helt umuligt at ride i skoven. I private skove er man lovsikret ret til at gå, løbe, cykle og tage hunden med i snor, men ikke ride. Ingen naturbeskyttelseshensyn begrunder udelukkelse af heste og ryttere. Vil dit parti arbejde for, at også ridning tillades i private og fondsejede skove?

Svar: Venstre står vagt om respekten for privat ejendomsret, og at der på private arealer er adgangsbegrænsninger for offentligheden. Det betyder, at der ikke vil være samme adgang til private skove, som til offentlige skove. Adgangen til private skove bør derfor fortsat ske på lodsejerens præmisser.

4. 10 heste genererer 1 fuldtidsstilling. Hestesektoren omsætter årligt for 25-35 mia. og beskæftiger ca 22.000. Bosætning på landet, hvis der er ridemuligheder i naturen. Stort uudnyttet turismepotentiale. Hvordan vil dit parti arbejde for, at ridning bliver en integreret del af landdistriktsudviklingen?

Svar: Ridning er en vigtig fritidsaktivitet for mange danskere, og bidrager samtidig til arbejdspladser og aktivitet rundt om i landet. Vi ser gode muligheder i at udvikle rideturisme og friluftsaktiviteter i samspil med lokale initiativer og organisationer. Udviklingen af turismepotentialet i landdistrikterne kræver både lokale kræfter, samarbejde og gode rammevilkår. 

5. Som noget nyt udfordres ryttere (og andre friluftsgæster) af indhegning af store naturområder, hvor der udsættes kvæg, “vilde” heste, elge, bison m.fl. Risikoen ved at færdes i indhegninger med disse dyr er reel. Viden om at blande friluftsliv, herunder ryttere, med dyr på 400 – 1.000 kg er begrænset – forskningen er mangelfuld. Der mangler risikovurdering, aktiv indsamling af ulykker og nær-ved-ulykker samt afklaring af, hvem der har ansvaret, hvis ulykken sker. Rideorganisationerne vil gerne dele vores erfaringer med heste i denne sammenhæng. Vil dit parti (gen)overveje, om det er den sikreste, bedste og mest effektive måde at genoprette den danske natur?

Svar: Den grønne trepart indeholder en række forskellige naturtiltag, heriblandt skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og etablering af naturnationalparker. Det står et stort flertal af Folketingets partier bag. Formålet er at give naturen bedre vilkår og mere plads til at udvikle sig på naturens præmisser. Når det er sagt, lytter vi naturligvis til erfaringer fra relevante organisationer – herunder rideorganisationer – når det gælder sikkerhed og adgang til naturen.

6. Heste skaber biodiversitet, og mange hesteejendomme bidrager allerede med naturgenopretning og beskyttelse af grundvandet (fx permanent græs uden sprøjtning, heste på fold hele året, plantning af læhegn), men vi vil gerne styrke dette arbejde. Hvordan, og sammen med hvem, ser dit parti, at hesteejere kan bidrage mest til at skabe biodiversitet, korridorer og naturgenopretning?

Svar: Den store arealomlægning i Danmark vil skabe mere plads til natur og biodiversitet. Man kan som lodsejer bidrage gennem forskellige ordninger til naturprojekter og udtagning af arealer. Hesteejere bidrager allerede mange steder positivt til naturen, fx at lade naturen udvikle sig på egne præmisser og med respektfuld tilgang til naturen, samt etablering af læhegn og naturarealer. Vi ser gerne, at dette engagement fortsat indgår som en del af arbejdet med at styrke biodiversiteten.

7. Det er tilladt at ride på den ubevoksede strandbred fra 1/9 til 31/5, men mange steder er det umuligt at komme lovligt ned på stranden. Desuden ønsker vi også mulighed for ridning på stranden og badning med hest i de tre sommermåneder. Naturligvis under hensyn til andre strandgæster, og på velbesøgte strande evt. kun morgen og aften. Vil dit parti arbejde for, at ryttere i fremtiden sikres adgang til ridning på stranden – gerne hele året?

Svar: Venstre mener generelt, at naturen skal kunne bruges til friluftsliv under hensyntagen til andre brugere. Derfor er vi åbne for at se på, om reglerne for strandridning kan justeres, så der flere steder bliver bedre muligheder – samtidig med at der tages hensyn til andre strandgæster.

8. På vej fra stald til ridefaciliteter, til natur eller mellem naturområder er ryttere bl.a. udfordret af: Færdselsloven, som placerer hestene på kørebanen. Rekreative infrastrukturplaner som glemmer eller udelukker heste. Trafiksikkerhedstiltag som ikke inkluderer heste. Flere biler på vejene. Flere og større landbrugsmaskiner og lastbiler. Lydløse el-biler med hurtig acceleration. Bilister uden kendskab til heste. Vil dit parti inddrage rytterorganisationerne for dialog om at forbedre trafiksikkerheden?

Svar: Trafiksikkerhed er et fælles ansvar. Alle relevante parter for trafiksikkerhed bør inddrages, og bør også opfordres til at komme med input, når det er relevant. Derfor er det naturligt også at inddrage rytterorganisationer i dialogen, når spørgsmål om sikkerhed for ryttere i trafikken drøftes.

9. Ridning i naturen skaber fysisk og mental sundhed for både hest og rytter. Hvordan vil dit parti arbejde for at indarbejde denne viden i fremtidige initiativer for sundhed og dyrevelfærd?

Svar: Ridning bidrager for mange både til fysisk aktivitet, mental trivsel og stærke fællesskaber. Det er vigtigt, at politik udvikles i dialog med de organisationer og fagmiljøer, der har den praktiske erfaring. Derfor lægger Venstre vægt på løbende dialog med relevante organisationer om både friluftsliv, sundhed og dyrevelfærd. Venstre er derfor også altid åben for input fra relevante organisationer.  

Svar fra Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne, er markeret med kursiv:

1. Rytternes adgang til naturen er især udfordret af lovgivningen i Naturbeskyttelsesloven samt Mark- og Vejfredsloven. Adgangslovgivningen er forældet, kompleks og vanskelig at gennemskue i praksis. Vil dit parti arbejde for en revision af adgangslovgivningen, så ryttere ligestilles med gående og cyklende?


Svar: Det at ride i den frie natur har store rekreative fordele for mange mennesker, både børn og voksne der benytter sig af denne mulighed både privat men også gennem rideskoler og rideklubber. Derfor vil det være helt naturligt at vi får lavet en revision af lovgivningen så vi sikrer bedre forhold for ryttere, så det korte svar er ja.

2. I Den Grønne Trepart skabes ny natur i hele Danmark. Vil dit parti sikre, at natur, der skabes med offentlige midler, bliver åben for friluftsliv – også for ridning?


Svar: Det må give sig selv at når vi laver mere natur så sikrer vi os også at det er muligt at færdes i naturen, det gælder selvfølgelig også ryttere. 

3. Den geografiske fordeling af offentlige og private skove er skæv, hvilket betyder, at det i store dele af Danmark er vanskeligt eller helt umuligt at ride i skoven. I private skove er man lovsikret ret til at gå, løbe, cykle og tage hunden med i snor, men ikke ride. Ingen naturbeskyttelseshensyn begrunder udelukkelse af heste og ryttere. Vil dit parti arbejde for, at også ridning tillades i private og fondsejede skove?


Svar: Det er helt klart en ting, vi skal have kigget på, hvordan vi løser, det er klart at den private ejendomsret skal sikres, men når man må gå, løbe, cykle og tage hund med i snor må det også være muligt at sikre, man kan ride der i hvert fald de fleste steder.

4. 10 heste genererer 1 fuldtidsstilling. Hestesektoren omsætter årligt for 25-35 mia. og beskæftiger ca 22.000. Bosætning på landet, hvis der er ridemuligheder i naturen. Stort uudnyttet turismepotentiale. Hvordan vil dit parti arbejde for, at ridning bliver en integreret del af landdistriktsudviklingen?


Svar: Her mener jeg, man skal have kigget på mere smidige regler bl.a. Det kunne være, at man eksempelvis gør det nemmere for en rideskole at leje uudnyttede bokse ud til turister, der gerne vil have hesten med på ferie, uden at rideskolen så straffes i eksempelvis lokaletilskud, derudover skal vi arbejde på, at vi sikrer bedre oplysning om, hvor der er ridespor og at lave flere af dem.

5. Som noget nyt udfordres ryttere (og andre friluftsgæster) af indhegning af store naturområder, hvor der udsættes kvæg, “vilde” heste, elge, bison m.fl. Risikoen ved at færdes i indhegninger med disse dyr er reel. Viden om at blande friluftsliv, herunder ryttere, med dyr på 400 – 1.000 kg er begrænset – forskningen er mangelfuld. Der mangler risikovurdering, aktiv indsamling af ulykker og nær-ved-ulykker samt afklaring af, hvem der har ansvaret, hvis ulykken sker. Rideorganisationerne vil gerne dele vores erfaringer med heste i denne sammenhæng. Vil dit parti (gen)overveje, om det er den sikreste, bedste og mest effektive måde at genoprette den danske natur?


Svar: Det er egentligt meget simpelt, jeg mener slet ikke, vi skal have hegnet alle disse arealer ind for at sætte bl.a kvæg og heste ind bag hegnet. Til dels så ser vi igen og igen, at de ikke passes ordentligt, og derudover så er det jo en defacto nedlukning af store arealer for offentligheden efter min mening, for det er langt de færreste, der har en viden om, hvordan man begår sig blandt dyrene, når de feks har kalve og føl eller er i brunst, det vil føre til ulykker, og hvis man er en rideskole, kan man jo heller ikke bare tage elever med ud at ride disse steder mere.

6. Heste skaber biodiversitet, og mange hesteejendomme bidrager allerede med naturgenopretning og beskyttelse af grundvandet (fx permanent græs uden sprøjtning, heste på fold hele året, plantning af læhegn), men vi vil gerne styrke dette arbejde. Hvordan, og sammen med hvem, ser dit parti, at hesteejere kan bidrage mest til at skabe biodiversitet, korridorer og naturgenopretning?


Svar: Jeg ser det som meget naturligt at hesteejere inddrages fuldt ud fra starten sammen med det offentlige, når man vil skabe mere natur, på denne måde kan vi sikre os, at der tages hensyn til både naturskabelse, ordentlig pleje og opsyn med hestene, og at der sikres muligheder for at færdes i naturen på til bens og til hest.

7. Det er tilladt at ride på den ubevoksede strandbred fra 1/9 til 31/5, men mange steder er det umuligt at komme lovligt ned på stranden. Desuden ønsker vi også mulighed for ridning på stranden og badning med hest i de tre sommermåneder. Naturligvis under hensyn til andre strandgæster, og på velbesøgte strande evt. kun morgen og aften. Vil dit parti arbejde for, at ryttere i fremtiden sikres adgang til ridning på stranden – gerne hele året?


Svar: Denne del tror jeg kan være trickey at arbejde med, men det er en problemstilling, jeg ikke kender ret meget til, og derfor er jeg meget åben for at indgå i en dialog om hvordan løser vi bedst muligt de udfordringer, der er på en fornuftig måde for alle.

8. På vej fra stald til ridefaciliteter, til natur eller mellem naturområder er ryttere bl.a. udfordret af: Færdselsloven, som placerer hestene på kørebanen. Rekreative infrastrukturplaner som glemmer eller udelukker heste. Trafiksikkerhedstiltag som ikke inkluderer heste. Flere biler på vejene. Flere og større landbrugsmaskiner og lastbiler. Lydløse el-biler med hurtig acceleration. Bilister uden kendskab til heste. Vil dit parti inddrage rytterorganisationerne for dialog om at forbedre trafiksikkerheden?


Svar: Ja det må være meget naturligt at vi selvfølgelig også inddrager rytterorganisationer når vi snakker om trafiksikkerheden ved infrastrukturplaner og da særligt i vores landdistrikter hvor rytterne færdes.

9. Ridning i naturen skaber fysisk og mental sundhed for både hest og rytter. Hvordan vil dit parti arbejde for at indarbejde denne viden i fremtidige initiativer for sundhed og dyrevelfærd?


Svar: Jeg tror faktisk, at der ligger en større opgave med oplysninger, at få bragt denne viden ind i de offentlige systemer, så man får øjnene op for, hvad ridning kan, men for mig er det, efter min datter for nogle år siden startede til ridning, blevet meget klart, at det virkelig kan noget godt for både krop og sjæl, og det er så fantastisk at høre om de succeser, der er med ridning også for mennesker med handicap eller autisme. Så helt klart en viden, vi skal have bragt ind til mennesker, der arbejder med sundhed, så vi kan udnytte potentialet, men det er en fælles opgave mellem de politikere, der ved en smule om det og jer ryttere, at vi får det bragt videre.

“Tak for henvendelsen. Hermed svar:

Bedste hilsner

Karsten Lorentzen, DF

Svar fra Dansk Folkeparti

Tak for jeres henvendelse og for at sætte fokus på rytternes vilkår i Danmark. Heste, ryttere og rideaktiviteter spiller en vigtig rolle for både landdistrikter, fritidsliv, sundhed, naturforståelse og dyrevelfærd. Dansk Folkeparti mener grundlæggende, at dansk natur i videst muligt omfang skal være tilgængelig for almindelige danskere, og at hensynet til friluftsliv, lokalsamfund og dyrevelfærd skal vægte langt tungere i naturpolitikken, end det ofte gør i dag. Samtidig er vi meget optagede af, at dyr behandles ordentligt, og vi er modstandere af naturnationalparker og andre ordninger, hvor dyr bag hegn overlades til sig selv under dække af biodiversitet.   

1. Revision af adgangslovgivningen
   Ja, Dansk Folkeparti er positivt indstillet over for at se på adgangslovgivningen, hvis den i dag er forældet, unødigt kompleks og giver urimelige begrænsninger for ryttere. Udgangspunktet bør være, at naturen skal kunne bruges af de mennesker, der bor i Danmark, og at reglerne skal være enkle, forståelige og afbalancerede. Hvis ryttere i dag stilles urimeligt ringere end gående og cyklende uden tungtvejende natur- eller sikkerhedshensyn, er det relevant at få reglerne gennemgået og moderniseret.
2. Ny natur skabt for offentlige midler
   Ja, når natur skabes med offentlige midler, bør udgangspunktet være, at den også skal kunne bruges af borgerne til friluftsliv. Det gælder også ryttere, medmindre der helt konkret er saglige hensyn, der taler imod det i særlige områder. Dansk Folkeparti ønsker ikke en naturpolitik, hvor mere og mere areal reelt lukkes for almindelige danskere. Naturen skal ikke være et eliteprojekt, men noget mennesker kan færdes i og have glæde af.
3. Ridning i private og fondsejede skove
   Dansk Folkeparti er åbent for at drøfte, hvordan rytternes adgang til private og fondsejede skove kan forbedres. Når man allerede har adgang til at gå, løbe og cykle i store dele af skovene, bør det undersøges seriøst, om ridning i højere grad også kan tillades under ordnede forhold og med respekt for både natur, ejendomsret og andre brugere. Vi mener ikke, at ryttere som udgangspunkt skal skubbes ud af naturen, og vi ser gerne løsninger, der giver mere reel adgang i de dele af landet, hvor mulighederne i dag er meget begrænsede. Det er dog en kendsgerning, at heste kan trampe stier op og gøre dem vanskeligt anvendelige for at andre brugere – men her kan der laves særlige stier til ryttere.
4. Ridning som del af landdistriktsudviklingen
   Dansk Folkeparti ser et klart potentiale i at tænke ridning og hesteerhverv mere aktivt ind i landdistriktsudviklingen. Hestesektoren skaber aktivitet, arbejdspladser, bosætning og lokal omsætning, og gode ridemuligheder kan være med til at gøre det mere attraktivt at bo og drive virksomhed uden for de store byer. Derfor bør ridning tænkes ind i kommunale og nationale planer for friluftsliv, turisme, bosætning og lokal erhvervsudvikling. Det handler både om adgang til naturen, sammenhængende ridestier og respekt for de erhverv og fællesskaber, der allerede findes omkring heste i hele landet.
5. Store indhegninger med kvæg, “vilde” heste, elge og bison
   Ja, Dansk Folkeparti vil klart genoverveje og fortsat udfordre denne tilgang. Vi er imod naturnationalparker og imod den form for indhegnet naturforvaltning, hvor store dyr sættes bag hegn og i praksis kan blive en risiko både for dyrene selv og for mennesker, der færdes i områderne. Vi mener ikke, at det er den sikreste, bedste eller mest ansvarlige måde at genskabe natur på. Hegn besværliggør adgangen for mennesker, og DF har gentagne gange kritiseret, at tamdyr bag hegn behandles, som om de var vilde dyr, der bare kan overlades til deres egen skæbne. Derfor er vi meget enige i, at der mangler klarhed om ansvar, risikovurdering og sikkerhed, og vi ser positivt på dialog med rideorganisationerne om dette.   
6. Hesteejere som bidragydere til biodiversitet og naturgenopretning
   Dansk Folkeparti anerkender, at hesteejere mange steder allerede bidrager positivt til natur, landskab og biodiversitet. Vi ser gerne, at hesteejere, lodsejere, landbrug, kommuner og relevante naturaktører i højere grad samarbejder om løsninger, der både styrker biodiversitet og respekterer ejendomsret, drift og dyrevelfærd. DF kan støtte udtagning af landbrugsjord og omdannelse til fri natur eller skov, når det sker ordentligt og med rimelig kompensation, og i den sammenhæng kan hesteejere være en vigtig del af lokale løsninger. 
7. Adgang til ridning på stranden
   Dansk Folkeparti er positivt indstillet over for at se på bedre muligheder for ridning på stranden, herunder bedre og mere lovlig adgang til at komme ned til kysten. Det virker fornuftigt at undersøge, om reglerne kan indrettes mere fleksibelt, så ridning i højere grad kan tillades hele året, eventuelt med lokale hensyn på særligt besøgte strande og med tidsrum, der tager hensyn til andre strandgæster. Udgangspunktet bør igen være, at naturen skal kunne bruges, og at forbud skal være velbegrundede. Det skal dog planlægges, så badegæster ikke mødes af hestenes efterladenskaber, når de bader, eller måske skræmmes af heste i galop.
8. Trafiksikkerhed for ryttere
   Ja. Dansk Folkeparti mener, at rytterorganisationerne bør inddrages i dialog om trafiksikkerhed. Når ryttere møder stigende trafik, større køretøjer, hurtigere elbiler og infrastruktur, der ikke tager højde for heste, er det sund fornuft at få de berørte organisationer med ved bordet. Bedre trafiksikkerhed handler både om regler, planlægning, oplysning og lokal infrastruktur, så ryttere ikke unødigt bringes i fare på vej mellem stald, ridefaciliteter og naturområder.
9. Ridning, sundhed og dyrevelfærd
   Dansk Folkeparti ser positivt på, at viden om ridningens betydning for fysisk og mental sundhed tænkes mere ind i fremtidige initiativer. Ridning kan skabe fællesskab, trivsel, bevægelse og nærhed til dyr og natur, og det bør anerkendes bedre politisk. Samtidig skal dyrevelfærden være høj. DF har et stærkt fokus på dyrevelfærd og på, at dyr i menneskers varetægt behandles forsvarligt og omsorgsfuldt. Derfor giver det god mening at tænke sundhed, naturadgang og dyrevelfærd mere sammen i fremtidige indsatser.  

Afslutningsvis vil vi sige, at Dansk Folkeparti grundlæggende ønsker en naturpolitik, hvor almindelige danskere ikke skubbes væk fra naturen, men i højere grad får mulighed for at bruge den ansvarligt. Ryttere skal ikke glemmes i den debat. Vi ser gerne en fortsat dialog om, hvordan man kan forbedre adgang, sikkerhed og sammenhæng mellem naturhensyn, friluftsliv, landdistrikter og dyrevelfærd.