Ridespor i Danmark

På hjemmesiden Ridespor-Danmark.dk kan du finde et samlet overblik over de ridespor der findes på “Ud i Naturen” og “Friluftsguiden”.
Ved at bruge zoomfunktionen kan du, når du kommer tæt nok på, klikke på stien, og findes der en nærmere beskrivelse af ruten, vil du kunne finde denne.
Har du kendskab til et spor, som du vil dele med os andre, kan du på siden udfylde en formular, og du vil få tilsendt et link til vores tegneværksted. Der er vejledninger på denne side, – det er ikke svært – og vi vil også gerne hjælpe dig.
Det er også i tegneværkstedet at du kan arbejde, mens et spor er under udarbejdelse. Du kan her finde ejeroplysninger med mere.

Vi ønsker kun at have ridespor på vores Danmarkskort, som alle ridende kan benytte.

Nogle kommuner har fine ridespor som ikke er med på “Ud i Naturen” eller “Friluftsguiden” – har du kendskab til et sådant spor, vil det være meget fint, at du giver besked til undertegnede, så vi kan få den med til glæde for alle i området og for dem som gerne vil køre efter ridesporet.
På kortet kan du i “lagliste” klikke “arealer ejet af Naturstyrelsen” til. I offentligt ejede skove er ridning som udgangspunkt tilladt. Man må normalt ride i skridt, trav og tølt på asfalterede veje, stenlagte veje og grusveje, der er bredere end 2,5 meter samt på andre veje, hvor det i følge skilte er tilladt. Der må også rides i skovbunden – dog ikke i områder med nye planter og unge træer. Se mere HER
Mange af de offentlige skove angiver ikke hvor det eksempelvis er hensigtsmæssigt at parkere med trailer. Her kan du med lokalt kendskab gøre en forskel for andre udefra ved at markere hestefaciliteter og evt beskrive en rute.

Kortet bliver kun bedre, hvis vi hjælper hinanden.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at ringe eller skrive:
Kontaktoplysninger:
Tove Urup Madsen
mail: tove@islandshest.dk
telefon:61407225

Læs her DI Naturudvalgets ‘Parole for en god ridetur’ –  husk også at have overskud til et smil og en snak om din dejlige islandske hest med andre, der er ude for at nyde naturen!

Nedenfor ses nogle eksempler på beskrivelser på nogle ridespor som er mere fyldestgørende end på kortet eller som endnu ikke er kommet med.