Politisk opbakning til hestefolket fra Friluftrådet: Der skal være bedre adgang til at ride i naturen i Danmark

Fællestur i Dansk Islandshesteforenings aktivitetsuge i Kompedal. Foto: Henrik Bjerregrav

Friluftsrådets formand Niels-Christian Levin Hansen fremsætter i et debatoplæg en række konkrete forslag til regeringen, som kan sikre, at alle kan komme ud i naturen og få gode friluftsoplevelser. Ét af forslagene handler om at lovsikre adgang til at ride på veje og stier i det åbne land og i skove. Desuden at det bliver muligt at ride på strande hele året.

Af Kristina Christensen

Friluftsrådets debatoplæg er bragt i Altinget d. 20. august 2020 som optakt til efterårets forhandlinger om en Natur og biodiversitetspakke.

Friluftsrådets forslag indeholder konkrete ønsker til adgangsforbedringer for ridende. Det vækker stor glæde hos formand i Dansk Islandshesteforenings Natur- og Breddekomite, Caroline Seehusen.

-Dansk Islandshesteforenings mærkesag er kommet helt i top på den politiske dagsorden. Vi kunne ikke have formuleret det bedre end Niels-Christian Levin Hansen gør her. Hans budskab rammer os simpelthen lige i hjertet, siger hun.

-Adgang til naturen er langt fra en selvfølge, og til hest er der ekstra mange forhindringer. Fx når stier og markveje er pløjet op eller ender blindt, og man i skoven møder et ADGANG FORBUDT skilt, er man henvist til at nyde naturen fra landevejen. Derfor har Dansk Islandshesteforening været med til at udvikle visionerne om en sammenhængende rekreativ infrastruktur, så der kan skabes bedre og mere lige adgang til naturen, uanset hvor i landet man bor.

Vores livs chance
Niels-Christian Levin Hansen foreslår i sit debatindlæg ”En hovedrengøring i love og regler for adgang”. Et af Friluftsrådets store ønsker er et mere enkelt regelsæt for, hvordan vi som naturbrugere må færdes i naturen.

Det kalder Projektleder i Ridespor-Danmark.dk, Tove Urup Madsen for ”Rytternes livs chance for politisk indflydelse”. Hun er enig i ovenstående og glæder sig også enormt over indholdet af debatindlægget. Til dagligt rådgiver Tove danske rideklubber og ridelaug i, hvor og hvordan de må færdes til hest i naturen. Et felt, der er svært for ryttere at navigere i, bekræfter hun.

-Det er virkelig stort, hvis vi som ryttere og naturbrugere i fremtiden lovmæssigt kan opnå at blive sidestillet med cyklister i skove og i det åbne land. Forhåbentlig udmønter Friluftsrådets forslag sig i en række konkrete love, der er til for menigmand at forstå. Love og rettigheder, der vil betyde SÅ meget for landets rideklubber og ridelaug. De vil kunne lave ridespor og fællesture. Hver gang uden at skulle bede om lov til at færdes, hvor både gående og cyklister allerede har retten til at måtte færdes.

Herunder kan du læse friluftsrådets formand, Niels-Christian Levin Hansens debatindlæg, som rammer plet for alle os der elsker at færdes til hest i naturen. Husk at du støtter Dansk Islandshesteforenings politiske virke og mærkesag ved at melde dig ind her.

 

God adgang til naturen kræver politisk handling

August 2020

Adgang til naturen er langt fra en selvfølge, lyder det fra Friluftsrådets formand Niels-Christian Levin Hansen. Friluftsrådet har en række konkrete forslag til regeringen, som kan sikre, at alle kan komme ud i naturen og få gode friluftsoplevelser.

Skrevet af Niels-Christian Levin Hansen, Formand 

Bragt i Altinget d. 20. august 2020

Når man færdes i naturen, får man også lyst til at passe godt på den. Derfor er det oplagt, at natur- og biodiversitetspakken også skal sikre, at den danske natur er åben og tilgængelig for alle. Vi skal alle have mulighed for at opleve naturen og de mange gode effekter, som den har på os, blandt andet i forhold til fysisk og mental sundhed.

Adgang til naturen er dog langt fra en selvfølge. En rapport som Københavns Universitet offentliggjorde i foråret anslog, at der er op mod 70.000-80.000 fysiske barrierer for befolkningens adgang i naturen. Det omfatter blandt andet skræmmeskilte, hegn, bomme og andet. Vi ser jævnligt sager om lodsejere, der prøver at begrænse befolkningens adgang til naturen. Derudover er lovgivningen på området så kompleks og rodet, at den reelt er umulig for almindelige mennesker at orientere sig i.


God adgang til ny natur
Naturen er trængt i Danmark, og det er en grundlæggende forudsætning for biodiversiteten at der gives plads til mere og rigere natur. Det er samtidig også vigtigt, at en bred del af befolkningen får glæde af de naturtiltag, der indføres, og på egen krop kan mærke, hvorfor det er vigtigt, at vi passer godt på naturen.

Når der i natur- og biodiversitetspakken investeres i naturtiltag, så er det derfor vigtigt, at befolkningens adgang til naturen tænkes ind fra starten. Når der etableres ny natur eller skabes bedre natur med tilskud fra offentlige midler, bør der også sikres adgang på linje med reglerne for adgang til statslige arealer. Hvis vi alle betaler for det, skal vi alle have glæde af det.


Hovedrengøring i love og regler for adgang
Et af Friluftsrådets store ønsker er, at vi får et regelsæt som er væsentligt mere enkelt. I dag skal man reelt orientere sig i flere end 16 forskellige love og bekendtgørelser for at få overblik over, hvad man må i naturen. Det kan man ganske enkelt ikke forvente af selv de mest velmenende naturbrugere. Dertil kommer et hav af undtagelser og dispensationer, som der ikke findes noget samlet overblik over. Det kan have den ærgerlige konsekvens, at folk af frygt for at gøre noget ulovligt afholder sig fra at bruge naturen.

Friluftsrådet foreslår derfor, at regeringen i forbindelse med en natur- og biodiversitetspakke nedsætter et Adgangspolitisk Udvalg, som får den overordnede opgave at rydde op i det kludetæppe af love og regler, der i dag er styrende for befolkningens færdsel og ophold i naturen. Det duer ikke, at man skal være juridisk ekspert for at finde ud af, hvad man må og ikke må i naturen.


Tre forslag til bedre adgang
Den kommende natur- og biodiversitetspakke skal altså indeholde ambitiøse tiltag, også hvad angår befolkningens adgang til naturen. Det skal være muligt at komme helt tæt på naturen, ikke mindst så de nye generationer kan få et nært forhold til den og dermed også bliver motiveret til at passe godt på den i fremtiden.

Helt konkret har Friluftsrådet tre ønsker til adgangsforbedringer:

  1. Bedre muligheder for adgang i private skove. For eksempel mener Friluftsrådet, at det skal være muligt at færdes uden for stierne, og at opholde sig i skoven efter solnedgang, ligesom det er i de offentligt ejede skove. Der er dele af landet, hvor der er så få offentligt ejede skove, at borgere i disse områder har meget begrænsede muligheder for at færdes i naturen.
  2. Bedre muligheder for at færdes i det åbne land. Herunder at det bliver lovligt at færdes langs ledelinjer i landskabet, for eksempel langs åer, vandløb, diger, hegn og bræmmer. Dette vil i nogen grad kunne opveje for det faktum, at halvdelen af alle stier og veje i det åbne land er forsvundet i løbet af de seneste 50 år.
  3. Ligestilling af ridende med cyklende, så det bliver tilladt at ride på veje og stier i det åbne land samt i skove. Derudover, at det bliver muligt at ride på strande hele året. 

 

Disse tre ønsker vil sammen med en nationalt koordineret indsats for en sammenhængende rekreativ infrastruktur kunne skabe en bedre og mere lige adgang til naturen, uanset hvor man bor i landet”.