Avlsarbejdet i Danmark
Avlen af islandske heste har været i voldsom udvikling siden dannelsen af Dansk Islandshesteforening i 1968. Dengang var der 39 registrerede islandske heste i Danmark.
FEIF Internationalt avlsarbejde
Avlsarbejdet er fastlagt i FEIF, der er en international sammenslutning af islandshesteforeninger verden over. FEIF fastlægger retningslinier for kåringer og afkomsvurderinger af islandske heste. Det internationale samarbejde gør det muligt at foretage avlsværdiberegninger på tværs af landegrænserne og skaber dermed mulighed for at skabe en langt større avlsfremgang end det ville være muligt på nationalt niveau.
Worldfengur
I Danmark registrerer vi de islandske heste og kåringsresultater direkte i den internationale database WorldFengur. Her findes oplysninger om hestenes fødselsdato, deres oprindelse, avlsbedømmelser, afkom og avlsværdiberegninger. Databasen er tilgængelig via internettet og er nem at finde rundt i. Som medlem af Dansk Islandshesteforening har du gratis adgang til WorldFengur.
Stambogsreglement og hingsteliste
De danske retningsliner for avlsarbejdet og registrering af islandske heste er formuleret i stambogsreglementet. Af stambogsreglementet fremgår det, at der kun kan oprettes stambog på afkom af renracede islandske heste. Der er ikke krav om kåring af hopper, men kun kårede hingste med avlsgodkendelse må anvendes i avlen. Dansk Islandshesteforening ajourfører løbende hingstelisten, hvor alle avlsgodkendte hingste er registreret. Hvis man som hoppeejer er i tvivl om hvorvidt en hingst har avlsgodkendelse, kan man rette henvendelse til foreningen.
Avlsforanstaltninger
Avlskomiteen arrangerer hver år kåringer. Kåringerne afholdes på skift på foreningens baner i Herning og på andre lokationer på Sjælland. En kåring omfatter en måling, en bygningsbedømmelse og en ridebedømmelse. Der gives karakterer på en skala fra 5 – 10, hvor 10 er det højst opnåelige. 5 svarer til at gangarten ikke er vist. En 4-gænger vil altså få 5 for pas fordi den ikke har vist gangarten.
På baggrund af de opnåede kåringsresultater beregnes der hvert år et avlsværdital for den enkelte hest. Avlsværditallet omfatter ikke blot hestens egne kåringsresultater, men også kåringsresultater fra hestens afkom, dens forældre og søskende mv. Avlsværditallet udtrykker hestens forventede indflydelse i avlen. 100 er gennemsnit. Heste med avlsværdital over 100 forventes at skabe avlsfremgang for den pågældende egenskab. Det anbefales fra FEIFs side, at man ikke anvender individer i avlen med et avlsværdital – også kaldet BLUP under gennemsnittet.