Hekla frá Miðsitju

Hekla frá Miðsitju
Hekla frá Miðsitju med sin samling. Foto: KB

IS1991258700 Hekla frá Miðsitju

Byg. 7,95 Rid. 8,07 Total: 8,02 (1999)

F: IS1982187035 Angi frá Laugarvatni
M: IS1977257141 Krafla frá Sauðárkróki

Hekla blev afkomskåret i Eliteklassen i juni 2009 i forbindelse med en FEIF-kåring på Hedeland.

Afkom i samlingen:

DK1995207746 Katla fra Ryethoej F: Spuni frá Miðsitju Byg.: 7.83 Rid.: 8.27 Total: 8.09
DK1998103061 Nökkvi fra Ryethøj F: Fengur frá Íbishóli Byg.: 8.35 Rid.: 8.07 Total: 8.18
DK2000203567 Hlýn fra Nord F: Depill frá Vótmula Byg.: 8.06 Rid.: 7.93 Total: 7.98
DK2003204447 Hrauna fra Nord F: Heikir frá Kjartansstöðum Byg.:8.26 Rid.:7.84 Total: 8.01
DK2004105319 Hápunktur fra Nord F: Garri frá Reykjavik Byg.: 7.82 Rid.: 8.15 Total: 8.02

Gennemsnit for byg.:  8,06
Gennemsnit for rid.:  8,05
Gennemsnit total:  8,06

Domsord: 

Hekla fra Midsitju fremstilles til afkomskåring. Ved bedømmelsen indgår de fem højest bedømte afkom efter Hekla; heraf er tre hopper og to hingste. Hekla vises ved kåringen med fem afkom, hvoraf tre vises under rytter. Afkommenes alder på bedømmelsestidspunktet varierer fra 5 til 10 år. Gennemsnitsalderen var 7 år.

Om de afkom der indgår i bedømmelsen er at sige, at de er 138 cm høje i gennemsnit varierende fra 135 til 141 cm. Hovederne er som oftest fint mejslede og tiltalende. Halsen er smidig med høj manke og velrejst. Enkelte har lidt dyb hals. Ryggen er bred, krydset oftest velformet og muskuløst og alle har de gode proportioner. Afkommene har som regel tørre lemmer med velmarkerede sener, men benbevægelser varierer og flere afkom har benbevægelser omkring eller under middel. Hovkvaliteten er lidt over middel. Man og hale er gennemsnitlig. Afkommene, der indgår i bedømmelsen har god eller meget god tölt med store bevægelser, men enkelte mangler lidt fart. Traven kan være usikker og med begrænset kapacitet. De fleste af afkommene viser pas, men af varierende kvalitet. Galoppen er som, oftest med god takt. Skridten er oftest af god kvalitet. Afkommene er villige og med godt sind. Form og holdning under rytter er meget god og de har god udstråling.

Hekla avler velrejste afkom med fint mejslede hoveder, en god ryg og gode proportioner. De har alle god vilje, tølt, form og udstråling. Flere af afkommene viser pas. Gennemsnittet for de fem afkom er 8,06 for bygning og 8,05 for rideegenskaber; 8,06 total.

Hekla fra Midsitju afkomskåres i eliteklassen.

Læs mere om komitéerne