NYHEDER

9/10-2025Forfatter: Kristina Christensen

Aflyst: FEIF Young Leaders’ Event i DK

Få et fedt netværk blandt unge fra hele den internationale islandshesteverden

Seminaret finder sted d. 21. -23. november 2025 på Grindsted Landbrugsskole, og henvender sig til dig i alderen 18–26 år. Det arrangeres i fællesskab af FEIF og Dansk Islandshesteforening.

Temaet er“Fighting Fit – Conflict, Fitness & Teamwork in Action”. 

Formålet med weekenden er at inspirere, og skabe mulighed for personlig vækst og større engagement blandt unge i islandshestesektoren.

Du vil møde emner som konflikthåndtering, teamwork og fysisk træning gennem praktiske workshops og spændende foredrag.

Fysioterapeut Rebekka Hyldgaard vil dele, hvordan rytterens fysiske form påvirker præstationen i sadlen, og Lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab – ANIVET Adfærd, Stress og Dyrevelfærd, Janne Winther Christensen, vil præsentere sin nyeste forskning om konfliktadfærd hos dyr.

Programmet byder desuden på teambuilding-aktiviteter, diskussioner om frivilligt arbejde, en hestefaglig udflugt og en overraskelsessession med en spændende gæstetaler.

Tilmeldingsfristen er rykket frem og skal ske senest ultimo oktober 2025. Kontakt Eva Maria Grout i klub- og breddekomiteen på emg@islandshest.dk, hvis du har spørgsmål.

Vigtigt! Læs mere HER

Tilmeldingen finder du lige HER

Læs mere om komitéerne