NYHEDER

3/9-2024Forfatter: Kristina Christensen

Dialogmøde om etik og sanktioner

Sæt kryds i kalenderen, når bestyrelsen d. 24.9. inviterer til online dialogmøde fra 19.00 – 21.00 om etiske retningslinjer og sanktioner i Dansk Islandshesteforening.

Bestyrelsen ønsker at drøfte de foreløbige hovedlinjer for etiske retningslinjer for hvordan vi omgås vores heste, og hvordan vi omgås hinanden. Vi ønsker at drøfte indhold af de etiske retningslinjer, sanktioner, opfølgning på overtrædelser, herunder muligheder for appel.

DI har i dag ikke et tydeligt system til at håndtere alt fra grov adfærd over din hest eller grov adfærd overfor andre medlemmer på f.eks. Facebook eller overfor DI dommere og frivillige. 

DI skal have et system, hvor det er klart, hvad forventningerne er til din omgang med heste og omgang med hinanden, og hvor overtrædelser kan håndteres med respekt for vores fælles etiske grundlag. 

For at deltage i dette virtuelle møde, skal du tilmelde dig senest kl. 12.00 tirsdag d. 24. September til Kristina Christensen på DI sekretariatet, så får du tilsendt et link til mødet.

Tilmeld dig ved at sende en mail til: kristina@islandshest.dk med 

 1. Dit navn 

2. Dit DI-medlemsnummer og/eller skriv hvilken klub, du er medlem af.

Mange hilsner Bestyrelsen

Husk!
Generalforsamling Dalum Landbrugsskole
søndag d. 24. november 2024

Kom og vær med til at skabe din forening
og dyrk fællesskabet omkring vores hest

Gør livet til en fest for din islandske Hest!

Dansk Islandshesteforening udruller klubkursus i Hestevelfærd.

Hver klub tilbydes ét gratis kursus med
en DI-instruktør.

Lyder det interessant – læs mere her

Læs mere om komitéerne