NYHEDER
23/10-2026Forfatter: Helle Hansen
Mere sparring, et stærkere landsholdsmiljø og fællesskab samt større åbenhed om vejen til landsholdet. Det er nogle af de centrale elementer i den tilpassede landsholdsmodel, som træder i kraft fra efteråret 2026.
Efter den første del af pilotprojektet om udtagelse til landsholdet har Landsholdsudvalget samlet op på erfaringerne. Både udtagne og ikke-udtagne ryttere har haft mulighed for at bidrage med deres perspektiver. Derudover er der gennemført samtaler med blandt andre udtagelsesudvalget, landsholdsledelsen og en repræsentant for ungdomseliten.
Tilbagemeldingerne pegede særligt på to ønsker:
Det har vi lyttet til. Derfor etableres et bruttolandshold, som fremover bliver grundlaget for udtagelsen til det danske landshold.
DI’s bruttolandshold samler ryttere og ekvipager, som enten er aktuelle kandidater til kommende internationale mesterskaber eller har potentiale til at nå mesterskabsniveau inden for de kommende 1-2 år.
Bruttolandsholdet består af to målgrupper:
Begge målgrupper vil indgå i det samme fælles landsholdsmiljø på bruttolandsholdet.
Den endelige udvælgelse til at repræsentere Danmark ved kommende internationale mesterskaber fortages blandt ryttere og ekvipager fra bruttolandsholdet.
I første omgang omfatter målgruppen sportsekvipager. Det forventes, at gædingakeppni vil blive omfattet af bruttogruppen fra efteråret 2027.
Med bruttolandsholdet bliver landsholdsarbejdet mere end selve udtagelsen. Rytterne får mulighed for:
Målet er, at ekvipagerne ikke alene vurderes på et enkelt tidspunkt, men får mulighed for at udvikle sig og vise deres potentiale over tid.
Den daglige sportslige udvikling er fortsat rytterens eget ansvar og sker i samarbejde med rytterens egne trænere. Landsholdsledelsens rolle er at understøtter et udviklingsorienteret landsholdsmiljø gennem sparring, dialog og et fælles sportsligt miljø. Bruttolandsholdet er derfor ikke et individuelt træningsforløb men derimod et sportsligt fællesskab i et landsholdsmiljø.
Bruttolandsholdet bliver fremover grundlaget for landsholdsudtagelsen. Det betyder, at en rytter skal være optaget på bruttolandsholdet for at kunne komme i betragtning til det endelige landshold. En vigtig pointe er, at nye ryttere kan optages løbende gennem hele året.
Bruttolandsholdet skal rumme både ekvipager, der aktuelt er kandidater til et kommende internationalt mesterskab, og ekvipager med potentiale til at nå internationalt mesterskabsniveau inden for 1-2 år.
Der åbnes for interessetilkendegivelser til bruttolandsholdet i efteråret. Herefter vil optagelser af ryttere blive offentliggjort løbende.
Vejen til landsholdet bliver kort fortalt:

Som led i den nye model indføres en fælles vurderingsskabelon. Den skal understøtte arbejdet for et udvælgelsespanel, som udvælger ryttere til både bruttolandsholdet og det endelige landshold. Derudover skal vurderingsskabelonen gøre det tydeligere, hvilke forhold der indgår i vurderingen af udvælgelse af en ekvipage til både bruttolandsholdet og det endelige landshold.
Selve vurderingsskabelonen bliver offentlig. Den individuelle vurdering deles alene mellem den enkelte rytter og landsholdsledelsen.
En fast bruttogruppe gennem året gør det samtidig lettere at planlægge aktiviteter og koordinere det praktiske omkring landsholdet. Det giver bedre mulighed for at skabe værdi i samarbejdet med sponsorerne, letter arbejdet for de frivillige og frigiver mere tid til det, der skaber værdi for rytterne og holdet.
Den tilpassede model bygger videre på erfaringerne fra pilotprojektet og de tilbagemeldinger, vi har modtaget. Ambitionen er at skabe en mere langsigtet, udviklingsorienteret og gennemskuelig vej til landsholdet.
Samtidig skal bruttolandsholdet styrke fællesskabet omkring de ekvipager, der har potentiale til at repræsentere Danmark, enten nu eller i de kommende år.
Læs mere om bruttolandsholdet her