NYHEDER

2/9-2026Forfatter: Kristina Christensen

Er du mellem 18 og 26 år? Bliv en del af en FEIF-komité

FEIF søger unge mellem 18 og 26 år, som har lyst til at få indflydelse og være med til at præge arbejdet med den islandske hest på internationalt niveau.

Som Young Committee Member (YCM) bliver du en del af en af FEIF’s faglige komitéer på samme vilkår som de øvrige komitémedlemmer. Det betyder, at du får samme stemmeret og ansvar og forventes at deltage aktivt i komitéens arbejde.

I år er der mulighed for at søge en plads i:

  • Education Committee
  • Youth Committee

En YCM-plads er forbeholdt unge og gælder i maksimalt to år. I perioden deltager man både i komitéens onlinemøder og i de fysiske FEIF-møder. Nye medlemmer introduceres som udgangspunkt online ved komitémødet i oktober, mens den første fysiske deltagelse finder sted i februar. Over de to år inviteres den unge komitérepræsentant til fire fysiske FEIF-møder.

Det er en fordel, hvis du allerede har kendskab til FEIF og eksempelvis har deltaget i et FEIF-arrangement som deltager eller frivillig, men det fremgår ikke som et krav.

Sådan søger du

Ansøgningen skal være på engelsk og indeholde CV, motivationsbrev samt kontaktoplysninger på to referencer. Kandidater kan desuden blive inviteret til en online samtale.

Du søger direkte hos FEIF, og det er ikke nødvendigt at være indstillet eller godkendt af Dansk Islandshesteforening.

Ansøgningsfrist: 30. september.

Ansøgningen sendes til office@feif.org

Se også dette brev fra FEIF

Læs mere om komitéerne