NYHEDER
5/4-2023Forfatter: Kristina Christensen
5/4-2023
Af Kristina Christensen. Foto: Kristina Christensen.
Det var Jens Iversen fra komiteen bag uddelingen af prisen, der under weekendens Icehorse Festival løftede sløret for hvem, der skulle modtage prisen i år.
Ligesom sidste år tog han mikrofonen mellem to klasser. Så kaldte han Rosa Hansen frem på ovalbanen for at overrække hende statuen af Tølteren. Rosa var ellers godt i gang med at hjælpe til med DIs bygningsbedømmelse nede i staldene på Landsskuepladsen.
– Men så blev jeg jo kaldt herop (i hal M red.), forklarede hun, mens der faldt en tåre eller to.
For engagement og vedholdenhed
Statuen af Tølteren uddeles hvert år til et medlem af Dansk Islandshesteforening, der som rytter, avler eller instruktør i særlig grad har gjort sig fortjent til en anerkendelse for sine kvalifikationer, engagement og vedholdenhed.
Rosa Hansen får prisen for gennem mere end 40 år at have været hjælper ved kåringer, stævner og andre arrangementer. Hun har meget ansvarsfuldt, ordentligt og altid med stor imødekommenhed og et dejligt smil hjulpet arrangører og deltagere til at få den bedste oplevelse, forklarede Jens Iversen.
Rosa var tydeligt rørt og kke forberedt på anerkendelsen. Det fik hende til at komme med en opfordring:
– Kom og vær med. Oplev det fællesskab, vi har. Især vil jeg gerne opfordre unge islandshesteinteresserede til at blive frivillige i Dansk Islandshesteforening. Det er vigtigt, at der er nogle, der vil arbejde videre for fællesskabet. Kom med nu, mens vi er mange erfarne til at tage godt i mod jer og hjælpe jer. Det er en gave at være med. Det er som at være en del af en stor familie.
Fakta om Gunnar og Marits Jonssons Tølter
Gunnar Jonsson var medstifter af Dansk Islandshesteforening. Efter hans død var det familiens ønske, at de, der ønskede at sende blomster, i stedet støttede financieringen af ”Gunnar og Marit Jonssons Tølter”.
Finansiering af Tølteren skete således ved bidrag indgået på særskilt konto hos Dansk Islandshesteforening i anledning af Gunnar Jonssons bisættelse lørdag d. 3/10 2020.
Det er en komite bestående af Katrine Langvad, Anna Magdalene Brun Hansen og Jens Iversen, der uddeler “Gunnar og Marit Jonssons Tølter”.
Overskriften er “Elevating Equestrian Awareness: Advancing Icelandic Horse Sport through Research & Education”
Se mere her
Kurset henvender sig til alle med interesse for avl af den islandske hest.
Tilmeldingen er åben på Sporti.dk