NYHEDER
27/3-2024Forfatter: Kristina Christensen
Invitation til Pararytter klassifikation under Dansk Islandshesteforening
Klub- og breddekomiteen inviterer til klassificering af pararyttere lørdag den 20. april 2024 fra 9-16 i Lejre ved Roskilde.
Fra stævnesæson 2024 vil det være muligt for islandshesteryttere med fysiske handicaps at benytte sig af hjælpemidler ved deltagelse i stævner med Sport A-, B-, C- og D-klasser med DRL status, såfremt rytteren har gennemgået en klassifikation.
Klassifikation
Formålet med klassifikationen er at give islandshesteryttere med fysiske handicaps mulighed for at benytte relevante hjælpemidler ved deltagelse i stævner under Dansk Islandshesteforening. Hvilke hjælpemidler, der kan benyttes, afhænger graden af ens fysiske udfordring.
Klassifikationen er delt op i 5 grader, I-V. En klassifikation fastslår, hvilken grad rytteren kvalificeres til og hvilke hjælpemidler, rytteren må bruge ved konkurrencer indenfor sportsdisciplinerne under Dansk Islandshesteforening. Grad I er for de mest fysisk udfordrede og grad V for de mindst fysisk udfordrede.
Dansk Islandshesteforening følger de af FEI beskrevne hjælpemidler for dressur med visse undtagelser og tilføjelser.
Klassifikationen af ryttere forestås af sundhedsfagligt personale fra Dansk Rideforbund/Parasport Danmark.
Testkort
Efter klassifikationen modtager du et testkort, som er et bevis på, at man er pararytter. Testkortet er personligt og indeholder oplysninger om hvilken grad, du er klassificeret til, og hvilke hjælpemidler du må gøre brug af.
Tilmelding til klassifikation
Der kan deltage i alt 8 ryttere i klassifikationen. For at du kan deltage i klassifikationen:
Navn, adresse, telefonnummer, email, dokumentation for medlemskab af enten DI eller en lokalklub samt sundhedsfaglige oplysninger samt uddrag af lægejournal – det kan være røntgenbilleder, MR-skanninger eller andet relevant.
Alle personfølsomme oplysninger behandles i henhold til GDPR reglerne.
Udvælgelse af ryttere til klassifikationen foregår efter først-til-mølle princippet og ud fra din diagnose.
Yderligere oplysninger om klassifikation og pararidning under Dansk Islandshesteforening fås ved henvendelse til Eva Maria Grout på mobil 26150128 eller emg@islandshest.dk