NYHEDER
8/5-2026Forfatter: Kristina Christensen
Kære klubbestyrelser og medlemmer,
Der inviteres til online klubmøde d. 10. juni kl. 19.30-21.00.
Mødet afholdes på teams. Link findes nederst på siden. Tilmelding er ikke nødvendig.
Baggrunden for mødet er, at strukturudvalget nu er nået så langt i arbejdet med konkrete forslag til fremtidens organisation og medlemsstruktur, at bestyrelsen ønsker klubbernes input og spørgsmål forud for generalforsamlingen i 2026.
Forslagene tager udgangspunkt i, at foreningen står over for væsentlige udfordringer i forhold til økonomi, organisering og fremtidig udvikling.
Gennem strukturudvalgets arbejde er det blevet tydeligt, at der inden for få år vil være behov for ændringer, hvis foreningen fortsat skal kunne opretholde og udvikle sine aktiviteter og tilbud på et bæredygtigt grundlag.
Der er derfor behov for at drøfte, hvordan vi sammen sikrer en mere bæredygtig og professionel forening, som også fremover kan tilbyde stærk service, rådgivning og aktiviteter inden for avl, sport, natur og klubarbejde.
Formålet med klubmødet den 10. juni er derfor:
• at orientere klubberne om strukturudvalgets arbejde siden sidste klubmøde,
• at præsentere de overordnede tanker og modeller, der arbejdes med,
• at beskrive processen frem mod generalforsamlingen i 2026,
• at give klubberne mulighed for at komme med input og spørgsmål til det videre arbejde.
Mødet vil primært have karakter af et orienterings- og dialogmøde. Der vil blive udsendt et notat i slutningen af maj/primo juni, som beskriver baggrunden for ændringer af organisation og medlemsstruktur og foreløbige forslag til organisation og økonomi.
Notatet præsenteres på mødet den 10. juni. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål, og klubberne opfordres desuden til at indsende spørgsmål og kommentarer skriftligt via e-mail til bestyrelsen, så alle input kan indgå i det videre arbejde.
Efterfølgende vil der blive udarbejdet en samlet oversigt over spørgsmål og svar, som sendes til alle klubber efter klubmødet.
Dagsorden for klubmødet
1. Velkomst og baggrund for arbejdet i strukturarbejdet,
2. Foreningens økonomiske og organisatoriske situation,
3. Præsentation af tanker om fremtidens organisation og medlemsstruktur,
4. Gennemgang af den videre proces frem mod generalforsamlingen 2026,
5. Dialog og spørgsmål fra klubberne.
Efter mødet vil klubbernes input blive viderebearbejdet, og et revideret forslag vil blive præsenteret på et klubmøde den 19. september på Vilhelmsborg, hvor der vil være mulighed for fysisk dialog. Sæt derfor kryds allerede nu ved dén dag.
Efter d. 19. september vil forslaget blive bearbejdet yderligere frem mod generalforsamlingen, hvor der skal tages stilling til den fremtidige organisering og medlemsstruktur.
Link til mødet d. 10. juni findes her: Microsoft Teams-møde. Deltag: https://teams.microsoft.com/meet/363289616092390?p=alMPH8WZYE7wAQSAAD. Møde-id: 363 289 616 092 390. Adgangskode: yP6X482t
Vi håber, at alle klubber vil deltage og bidrage aktivt til arbejdet med at forme fremtidens forening.
Med venlig hilsen Bestyrelsen.