NYHEDER
29/10-2026Forfatter: Anne Bols Zeuthen
Forvaltningsplanen for Naturnationalpark Bidstrupskovene har netop været i høring. Rideorganisationerne har lavet et fælles høringssvar i samarbejde med vores lokale rytterrepræsentanter i Naturnationalparkbestyrelsen.
Høringssvaret kan du finde her: Tidslinje over høringssvar
Det er af meget stor værdi, at vi har nogle lokale frivillige, der kæmper den fælles sag: at vi fortsat skal have adgang til naturridning med respekt for, at vi skal passe på naturen. Dansk Islandshesteforening sender en stor tak til Ane Kirstine Ilsøe og Elisabeth Sthur for deres store engagement.
Du kan se mere i indslaget fra DR Nyheder herunder, hvor Ane er til hest igennem skoven og fortæller om sine bekymringer i forbindelse planerne om vildt kvæg og fritgående heste i indhegningerne.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/kritik-af-ny-naturnationalpark-rytter-frygter-blive-overfaldet-af-en-hingst-i-brunst?
Mange steder rundt om i landet arbejdes der for rytternes adgang. Har du brug for en hjælpende hånd til et lignende projekt eller vil du vide mere om, hvordan Dansk Islandshesteforening arbejder med ridepolitiske emner? Se mere her: https://www.islandshest.dk/natur/ridepolitisk-arbejde-paa-lokalt-plan/