NYHEDER

7/7-2026Forfatter: Kristina Christensen

Medarbejder søges til Stambogskontoret

Brænder du for administration, kundeservice og registreringsarbejde inden for hesteavl? Har du sans for struktur, høj faglig kvalitet og god service? Så er du måske vores nye kollega på Stambogskontoret.

På grund af stigende aktivitet og implementeringen af obligatorisk DNA-testning af alle føl samt deres forældre, søger vi en engageret og struktureret medarbejder til at styrke bemandingen på Stambogskontoret.

Stillingen giver mulighed for at arbejde i et fagligt miljø, hvor du bliver en central del af den daglige administration af Dansk Islandshesteforenings stambogsarbejde og bidrager til udviklingen af nye administrative processer.

Dine primære arbejdsopgaver

Du vil få en alsidig hverdag med blandt andet følgende opgaver:

• Professionel betjening og rådgivning af hesteejere via telefon og e-mail.

• Kompetent vejledning om gældende lovgivning, CHR-registrering, stambogsreglement, identifikation samt øvrige regler inden for hesteområdet.

• Registrering og administration i WorldFengur, herunder bedækningsindberetninger, følanmeldelser, ejerskifter, udstedelse af bedækningstilladelser samt øvrige stambogsregistreringer.

• Behandling og arkivering af dokumentation samt håndtering af ind- og udgående post.

• Aktiv deltagelse i etablering, implementering og den løbende drift af Stambogskontorets nye DNA-service.

• Indkøb og øvrige administrative driftsopgaver for kontoret.

• Bidrage til løbende optimering af arbejdsgange og administrative processer.

Vi forventer, at du

• Har kendskab til Dansk Islandshesteforening og FEIF eller har erfaring med registreringsarbejde fra et andet anerkendt avlsforbund.

• Er fortrolig med administration og IT-systemer og har let ved at sætte dig ind i nye digitale løsninger.

• Arbejder struktureret, selvstændigt og med stor sans for kvalitet og detalje.

• Er omstillingsparat og trives i en hverdag med skiftende opgaver og nye initiativer.

• Har stærke samarbejdsevner, en positiv tilgang til opgaverne og sætter en ære i at yde en professionel service.

Det vil være en fordel, hvis du har interesse for eller erfaring med hesteavl og stambogsarbejde.

Vi tilbyder

• En spændende og alsidig stilling med stor faglig variation.

• Mulighed for at præge udviklingen af nye administrative løsninger, herunder implementeringen af DNA-registrering.

• Et engageret arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, kvalitet og service.

• Gode muligheder for faglig udvikling inden for stambogs- og registreringsområdet.

• Stilling på 30 timer

Arbejdssted

Arbejdsstedet er Vilhelmsborg med mulighed for, at kontoret på sigt flyttes til en anden lokation i Aarhus-området.

Ansættelse

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgning sendes til stambogskontor@islandshest.dk att. Karina Hjorth senest 13. august 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stambogsfører Karina Hjorth på telefon 22 38 58 30.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Læs mere om komitéerne