NYHEDER

12/8-2026Forfatter: Kristina Christensen

NM 2026: Hjertelig tillykke med de flotte resultater

Her kan du se en oversigt over den danske medaljehøst til NM 2026

De Nordiske Mesterskaber fandt sted i Everöd i det sydlige Sverige i dagene 4 – 9. august.

Knap 100 personer var tilknyttet landsholdslejren herunder ryttere, grooms og landsholdsledelsen.

Danmark stillede med 45 heste og hjemtager 31 medaljer.

Desværre slutter NM også med en ærgerlig nyhed. Mod slutningen af mesterskaberne blev der konstateret sygdom blandt nogle af de danske heste, hvilket kom i vejen for nogle af rytternes deltagelse i finalerne. Der blev straks iværksat omfattende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte hestenes sundhed og forhindre en eventuel smittespredning. Landsholdsudvalget og landsholdsledelsen tager stadig hånd om situationen og arbejdet pågår med dialog i mellem alle involverede for at sikre trygge forhold for både heste og ryttere.

Danmark opnår i alt 31 medaljer

Her får du en samlet oversigt over medaljehøsten (Med forbehold for slåfejl)

Danske guldmedaljer ved NM 2026

Senior
GDA Hraði fra Skovhuset & Laura Midtgård 8.76
T1 Iben Katrine Andersen & Gideon fra Tømmerby Kær 7.78
T2 Hans-Christian Løwe & Hrannar fra Vivildgård 8.17 og Feather Prize
F1 Anne Frank Andresen & Vökull frá Leirubakka 7.36
P2 Natalie Fischer & Ímnir fra Egeskov 7.52
GDA Hraði fra Skovhuset & Laura Midtgård 8.76
4-gangskombination Jóhann R. Skulason & Evert fra Slippen
5-gangskombination Rasmus Møller Jensen & Harpa frá Höskuldsstöðum

Ungrytter
F1 Palma Sandlau Jacobsen & Búi frá Húsavik 6.76
V1 Amanda Frandsen & Tinna frá Litlalandi 7.03
5-gangskombination Rebecca Hesselbjerg Taulborg & Tindra fra Kirstineholm

Junior
F1 Freja Hesselbjerg & Tóra fra Almindingen 5.55
V1 Andrea Schmidt Laursen & Kristall frá Hákoti 6.80
T2 Summer Sandlau Jacobsen & Djass fra Engholm 6.63
4-gangskombination Summer Sandlau Jacobsen & Djass fra Engholm

Danske sølvmedaljer ved NM 2026

Senior
T1 Filippa Montan & Lögg fra Slippen 7.78
V1 Iben Katrine Andersen & Gideon fra Tømmerby Kær 7.27
F1 Sigurður Óli Kristinsson & Lotús fra Søgård 7.19
P2 Tania Højvang Jensen & Glúmur frá Þóroddsstöðum 7.61
4-gangskombination Iben Katrine Andersen & Gideon fra Tømmerby Kær
5-gangskombination Steffi Svendsen & Bósi frá Húsavík

Ungrytter
P2 Johanna Kirstine Nielsen & Maja fra Skindbjerg 7.89
5-gangskombination Filippa Gram & Kristall frá Skagaströnd

Junior
Andrea Schmidt Laursen & Kristall frá Hákoti 6.61

Danske Bronzemedaljer ved NM 2026

Senior
T2 Emilie Saaugaard-Haaning & Vaka fra Nr. Tolstrup 7.33
P1 Natalie Fischer & Ímnir fra Egeskov 22.99

Ungrytter
P2 Rebecca Hesselbjerg Taulborg & Tindra fra Kirstineholm 8.05
PP1 Filippa Gram & Kristall frá Skagaströnd 6.50
5-gangskombination Palma Sandlau Jacobsen & Búi frá Húsavik

Junior
V1 Summer Sandlau Jacobsen & Djass fra Engholm 6.60
4-gangskombination Andrea Schmidt Laursen & Kristall frá Hákoti

En hjertelig hilsen til ryttere, landsholdsledelse og frivillige i landsholdsudvalget

Bestyrelsen i Dansk Islandshesteforening ønsker alle heste og ryttere et stort og hjerteligt tillykke med deltagelse og medaljer til NM 2026 og ønsker alt det bedste for hestene, der har vist tegn på sygdom.

En hjertelig hilsen og tak skal der også lyde til landsholdsledelsen og frivillige i landsholdsudvalget. Formand for sportskomiteen, Ole Frandsen, har delt disse ord på Landsholdets Facebookside, hvor du kan se masser af dejlige billeder og stemning:

“Tak for et fantastisk NM 2026

Et flot NM er overstået og jeg finder det på sin plads, at alle interesserede tager del i den ros, som jeg gerne vil udtale på vegne af DI’s sportskomite.

Vi har haft en landsholdsledelse i form af Cecilie, Agnar og Hrannar, der 24/7 har hjulpet og støttet vores ryttere, været der for vores
grooms, taget kampene med de udfordringer, der altid dukker uventet op under et mesterskab og meget andet. Jeg er sikker på, at deres kæmpe indsats har bidraget stort til de flotte resultater.

En måske for nogen ukendt faktor, som også har haft en stor betydning for de flotte resultater, er vores landsholdsudvalg. Dina, Lena og Lisa har ydet en kæmpe indsats, som begyndte allerede langt tilbage i 2025, og jeg har set det engagement og den ildhu, der har sørget for, at alle praktiske forhold omkring indkvartering, tilmelding, sponsorer, tilmelding, So-Me og meget mere har spillet. I parentes bemærket er det faktisk sket samtidigt med, at de allerede er dybt inde i forberedelserne til VM 2027!

Når I møder Cecilie, Agnar, Hrannar, Dina, Lena og Lisa ”derude”, så giv dem en verbal eller fysisk krammer, for de er et kæmpe aktiv for vores forening!

På vegne af Sportskomiteen Ole Frandsen”

Læs mere om komitéerne