NYHEDER

2/9-2026Forfatter: Kristina Christensen

Nye DNA-krav og ændringer i hingstelicenser fra 2027

Den 27. august afholdt Avlskomitéen virtuelt avlermøde med orientering om de nye krav fra FEIF om DNA- og afstamningskontrol samt ændringer i hingstelicenser fra 2027.

Nye krav til DNA-kontrol

FEIF har indført krav om afstamningskontrol af føl født uden for Island. Kravet trådte i kraft 1. april 2026, og i Danmark får det betydning for føl født i 2027.

For at gøre den nye DNA-kontrol så enkel og økonomisk overkommelig som muligt har DI-AVL lavet et tilbud til avlerne på 450 kr. for medlemmer af Dansk Islandshesteforening og 550 kr. for ikke-medlemmer.

DNA-prøven kan bestilles i forbindelse med den almindelige følanmeldelse på Sporti. Servicen bliver koblet til følanmeldelserne pr. 1/1 2027.

Det er desuden muligt at bestille DNA-prøve af hopper og også hingste og vallakker, der skal stilles til kåring. 

Ændringer i hingstelicenser

På mødet blev de kommende ændringer vedrørende hingstelicenser også gennemgået.

Fra 2027 bliver to hingstelicenser prisreguleret. EU-hingstelicensen stiger fra 2780,- til 5000,- kr. Den etårige begrænsede hingstelicens for unghingste bliver reduceret fra 1905,- til 1000,- kr. Derudover bliver det muligt at opgradere en bedækningslicens til det danske afsnit (Den såkaldte “Ubegrænsede bedækningstilladelse gældende for fuldkårede hingste – 4 år og ældre. Optag på Hingsteliste, Dansk Afsnit”), hvis hingsten opfylder kravene hertil i samme kalenderår.  

De nye priser på licenser træder i kraft 1/1 2027.

Mødet blev afsluttet med spørgsmål fra avlerne.

Se slides fra mødet her

Læs mere om komitéerne