NYHEDER

27/11-2023Forfatter: Kristina

Anne og Freja er Årets rytter og Årets talent 2023!

Det er fast tradition, at der uddeles mange flotte priser på Dansk Islandshesteforenings generalforsamling.
Den blev afholdt d. 25. november, og i år var ingen undtagelse. To nye priser blev uddelt på sportskomiteens initiativ: “Årets rytter” og “Årets talent”.

Ved uddelingen var der – udover sportslige præstationer – lagt vægt på, at prismodtagerne er gode rollemodeller, som udviser sportsmanship, udvikling af både hest og rytter samt fokus på idrættens fairplay og hestes velfærd.

Fra venstre: Anne Frank Andresen og Freja Løvgreen Gandrup. Priserne er keramikheste lavet af Peter Tandrup malet specielt, så de ligner Freja og Annes heste, FJölvi fra Hedegaard og Vökull frá Leirubakka.

Årets rytter 2023

Anne Frank Andresen modtog prisen som årets rytter i sporten, og fik disse flotte ord med på vejen af formand for sportskomiteen, Anders Kajhøj Hansen:

Anne´s motivation er altid i top og hun er altid frisk på at lære nyt, dygtiggøre og udvikle sig. Hun er bevidst om at holde sig selv og Vökull mentalt stærke, så der ikke opstår frustrationer, når fejl opstår.

Hendes mantra er ”Nogen gange vinder man, andre gange lærer man noget”. – og det er en sund og fornuftig tilgang til sporten.

Anne har arbejdet sammen med Vökull siden 2016, og har haft stor fokus på at holde ham stærk og positiv med kontinuerlig og varieret træning.

I år kulminerede alle anstrengelserne med en VM sølvmedalje i 5-gangskombination – og et rigtig stort tillykke med det.

I forbindelse med stævner søger hun altid for at have en god rutine og orden i sine ting, for at undgå unødvendigt stress.

Derudover er hun en god teamrytter, der udviser ro og interesse i de øvrige ryttere. – hvilket er en kæmpe motivationsfaktor for andre – Tillykke Anne!”

Årets talent 2023

Freja Løvgreen Gandrup blev udnævnt til årets talent, og fik disse flotte ord med på vejen:

“Freja har en god forståelse og respekt for hestene, og det har medvirket til, at hun har præsteret rigtig flotte resultater – særligt i denne sidste sæson.

Hun har dannet par med Fjölvi siden 2015, og de har udmærket sig ved at gøre store fremskridt på passporet de sidste to sæsoner.

Den rejse, de har taget sammen er helt vild og til VM i år toppede de sammen og vandt guld til Danmark i P1.

Freja udviser altid god horsemanship, og er en god kammerat og holdspiller. Hun udviser altid stor seriøsitet og overskud når man ser hende på stævnebanerne, også når det er i fuld fart ned af passporet.

Vi glæder os til at se hvad fremtiden bringer for hende og Fjölvi – Tillykke Freja! “.

Læs også: Mød Freja i en præsentation fra VM 2023

Læs også: Mød Anne i en præsentation fra VM 2023

De Nordiske
Mesterskaber

8.-11. august 2024 i Herning

Køb din billet med Early Bird rabat
inden d. 1. marts.

KØB BILLET HER

NM2024.dk

Læs mere om komitéerne